Motor

Verdens længste trafikprop: 100 km kø og 12 dage i tomgang

Vi har alle prøvet at sidde i kø på motorvejen og føle os som en del af et meget langsomt samfund.

Foto: Facebook
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 23. marts 2025

Men der er kø, og så er der det her.

På motorvejen G110 mellem Beijing og Tibet opstod for nogle år siden en trafikprop så absurd, at den burde have sin egen Netflix-dokumentar.

100 kilometer. 12 dage. Bilerne bevægede sig én kilometer om dagen. Velkommen til verdens største kø – en motoriseret sneglerace fra helvede.

400 betjente sendt ud

Hvordan opstår sådan en katastrofe i slow motion? Kombinationen var næsten poetisk dårlig:

  1. Vejarbejde på strækningen.
  2. Massiv trafik af tunge kul-lastbiler fra ulovlige miner.
  3. Øget persontrafik i området.

Resultatet var en 100 km lang, solidt pakket bilorm, der nægtede at bevæge sig.

Lokale myndigheder sendte hele 400 betjente ud for at styre situationen, uden held.

I 12 dage sad tusindvis af mennesker fast på motorvejen, som var det verdens længste campingplads uden toiletter.

Tesla-whistleblower kalder Elon Musk for “ren ondskab”: Vil trække ham i retten

Læs også: Tesla-whistleblower kalder Elon Musk for “ren ondskab”: Vil trække ham i retten

Kø-samfundet: Spis, sov, spil kort

Når du har siddet i en bil i 48 timer, uden at den har rykket sig mere end et par hundrede meter, opstår et nyt behov: overlevelse.

Ifølge rapporter begyndte folk at sove i deres biler, spille kort og snakke med hinanden – lidt ligesom Roskilde Festival, bare med mere horn og mindre musik.

Maden klarede lokale iværksættere, der hurtigt spottede en mulighed og begyndte at sælge mad og vand direkte til de strandede bilister.

Brændstof var en anden sag. De færreste biler havde tanke store nok til at holde motoren kørende i dagevis.

Så da det hele endelig blev ryddet op, måtte myndighederne fjerne en del af bilerne manuelt, fordi de simpelthen var døde af tørst.

Forsikringsselskab advarer motorcyklister: Denne ting er skyld i flest ulykker

Læs også: Forsikringsselskab advarer motorcyklister: Denne ting er skyld i flest ulykker

Kina forbyder udtryk som “intelligent kørsel” og “autonom kørsel” i bilreklamer

Læs også: Kina forbyder udtryk som “intelligent kørsel” og “autonom kørsel” i bilreklamer