Connery

Venner

Hvor mange venner har du? Og hvordan bruger du dem.

Jeg kom til at sidde og tænke over begrebet venner kontra begrebet bekendte. Hvordan omgås du dine venner, hvad er dine krav for hvordan venner opfører sig, og hvordan definerer du et venskab?
 
Personligt har jeg en lille tæt kerne af venner, den tæller max ti mennesker. Det er folk som på et eller andet tidspunkt har været meget tæt på mig i mit liv. Den dag i dag er de spredt for alle vinde, men er stadig mine tætte venner. En bor i Ålborg, en i vejle, en inde ved siden af og en fire metrostop væk. Mine venskaber er defineret i vores kommunikationsform. Det er folk jeg kan have på messenger, i telefonen eller ved siden af mig, det er næsten lige meget. De er der altid, lige der hvor jeg har brug for dem.
 
Jeg kender mange der mener at et venskab er visuelt, at venner er noget man er, når man er sammen, ansigt til ansigt. Over en god middag, i biografen eller bare i hinandens nærvær. Mine venner er dem der gider lytte og som jeg nyder en gensidig respekt for. Folk jeg kan sparre med og folk jeg kan trøste. Nogle der ikke er lukkede og godt tør indrømme når det gør ondt.
ANNONCE
Venner
Hvordan er dine venner, har du brug for nærvær, at tale til hinanden mellem fire øjne? Har du en kreds af venner eller måske bare to? Jeg har en ret stor bekendtskabskreds, mange mennesker jeg har lært at kende igennem mit liv, som jeg holder fast i ved lige at sige hej engang i mellem og høre hvordan det går.

Nogen af dem definerer måske ikke mig som en del af bekendtskabskredsen, men som en ven. Skal det være gensidigt? Kan man være venner hvis den ene ikke er det? Det tror jeg godt man kan. Jeg tror det afhænger af den grad man føler sig tilknyttet til det andet menneske. Måske har man haft en oplevelse sammen, som den ene ikke regner for noget særligt, men som den anden synes er en stor ting.
 
En ting er i hvert fald sikkert, det er vigtigt at have venner, dem der altid er der. Personer, der vil gå igennem tykt og tyndt for dig og som får dig til at føle dig speciel. Men hvordan møder man dem og hvor mange er der plads til? Hvad gør du hvis der kommer nyt blod til din vennekreds? Det kan være en ny mand på arbejdet, eller fodboldholdet. Hvordan tager du imod?
ANNONCE
Venner
Jeg synes det er vigtigt at tage imod og jeg synes at vi som mennesker er enormt dårlige til det. For hvem fortæller om den interne jargon? Hvem fortæller, at store-Lars ikke (i virkeligheden) vil slå dig ihjel selvom han siger det? Det er nemt på skrift og svært ansigt til ansigt. Lad os løfte sammen, møde nye venner og byde folk velkomne til vores univers.
 
Vær sød at tage godt i mod nye brugere, det kan være venner I ikke har mødt endnu. Og jer, der føler jer ramt, jeg ser frem til jeres bittersøde kommentarer ;-)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce