Connery

Velvet Revolver - "Contraband"

Superbandet imponerer med rå rock og stærke melodier.

Velvet Revolver - "Contraband"
Vi starter lige med en opsummering til dem der ikke har fulgt den "hype" som især har hærget
VR er ex. Stone Temple Pilots forsanger Scott Weiland, de tidligere Guns N" Roses drenge Slash, Duff & Matt og til sidst Dave Kushner (ex. Suicidal Tendincies, Wasted Youth og Dava Navarro"s band) på rytme guitar. Altså en flok musikere der må siges at have historie og hæderkronede dage bag sig, spørgsmålet er så om de nu kan samle deres talenter og skabe et nyt rock band der kan og vil noget.

Albummet hedder "Contraband" og det er beviset på at der ER liv efter, vel især Guns N" Roses.

Jeg er dybt imponeret over Scott Weilands alsidighed. Manden synger punk, rock eller ballader med en troværdighed og inderlighed så Axl Rose må sidde i sit store lydstudie og hive sig i den røde manke af misundelse. At han derudover faktisk laver tekster og melodier der i den grad spæner ind i hjerneblokken og slår telt op, tjaa det kan jeg kun klappe af.

Slash gør det Slash gør. Han spiller røven ud af bukserne, og visse steder på pladen mere aggressivt end nogensinde. Balladen "Fall To Pieces" som af mange er blevet kaldt "Sweet Child O" Mine 2" har det klassiske Slash tema og solo lir der gør manden til noget særligt.

Matt (trommer), Duff (bas) og Dave (rytme guitar) udgør en rytmegruppe der er så tight og dynamisk at de burde ryge direkte i håndbogen for "rytmisk musik for begyndere"........det lever !
ANNONCE
Velvet Revolver - "Contraband"
Pladens største force er alsidigheden, der er massere af rockbaskere der starter en fest, singlen "Slither" en hit rock sang med en monster riff, der er super balladen "Fall To Pieces", der er den aggressive "Headspace" (en af mine personlige favoritter) der med sit næsten Zakk Wylde agtige riff nok skal blive en live favorit, "You Got No Right" en stemningssang med et rigtig stærkt omkvæd. Pladen lukker af med den lidt skæve "Loving The Alien" som minder om en syret fusion af Beatles og Zeppelin...et fantastisk nummer hvor Scott"s vokaler virkelig træder i karakter, SMUKT !
ANNONCE
Velvet Revolver - "Contraband"
Det eneste lidt negative er faktisk mixet. Pladen er mixet af Andy Wallace (A Perfect Circle, Disturbed, Foo Fighters, Limp Bizkit, Linkin Park, Rage Against The Machine og ikke mindst Nirvana) en meget meget dygtig mand som jeg bestemt ikke skal gore mig klogere end. MEN !!

Pladen er mixet som den rå rock plade den er. Fedt. Så langt så godt.

Men ligesom på de gamle Guns N" Roses plader, så leger Slash meget og han fortjener at komme længere frem I lydbilledet så vi kan høre ALLE hans kringler og lir. Ligeledes er vokalerne visse steder lige lovlig lave hvilket jeg personligt syntes er en skam.

Altså en lille ridse I lakken men ikke noget der kan ændre ved det faktum at "Contraband" er en ærlig, farlig og rå rockplade. Sex, drugs n" rock and roll er tilbage !
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce