Connery

Van Gogh - Ved Evighedens Port (Anmeldelse)

Oscar nomineret drama med Willem Dafoe i hovedrollen.

3 ud af 6 stjerner
Van Gogh - Ved Evighedens Port (At Eternity?s Gate) - Trailer
Scanbox - Van Gogh - Ved Evighedens Port (Anmeldelse) Scanbox

Malerhjerne!

Den hollandske Vincent van Gogh (Willem Dafoe) bor i Paris og er en falleret kunstmaler. Hans malerier sælger ikke og hans kollegaer er ikke med på hans idéer om en fælles udstilling. En dag beklager han sig til sin ven Paul Gauguin (Oscar Isaac), der råder ham til at flytte til Arles i Sydfrankrig, hvor sollyset eftersigende skulle være guddommeligt. De nye omgivelser inspirerer Van Gogh i voldsom grad. Især naturen, blomster, marker og vingårde bliver fokus for hans mange malerier, men når solen går ned kæmper van Gogh med sine indre dæmoner.

ANNONCE
Scanbox - Van Gogh - Ved Evighedens Port (Anmeldelse) Scanbox

Helt van Gak

Da Vincent van Gogh levede blev han afskrevet som en dilettant, der klattede mere end han malede. Hans kunst blev latterliggjort, ingen forstod hans vision og han døde, efter flere år på en sindssyge anstalt, 37 år gammel, ludfattig og under mystiske omstændigheder. Instruktøren Julian Schnabel (Basquiat, The Diving Bell and the Butterfly) forsøger med denne film at komme ind i van Goghs forpinte hovede og udforske mennesket bag malerierne, der var lige så stort et mysterium for sig selv, som han var for omverdenen.

ANNONCE
Scanbox - Van Gogh - Ved Evighedens Port (Anmeldelse) Scanbox

Et anderledes lærred

Det er der kommet en noget ujævn film ud af. Schnabel, der selv er kunstmaler, forsøger at omsætte van Goghs rå malestil til filmsprog via en håndholdt kameraføring der aldrig finder ro, og klassisk musik, der brat stopper for sekunder senere at starte igen. Det er en stiløvelse, der ikke rigtigt lykkes. Blandt andet forvrænger Schnabel flere gange bunden af lærredet, tilsyneladende i forsøg på at illustrerer van Goghs skrøbelige sindstilstand overfor publikum, men det ender blot med at blive voldsomt irriterende og distraherende i længden.

ANNONCE
Scanbox - Van Gogh - Ved Evighedens Port (Anmeldelse) Scanbox

Loving Vincent, Not van Gogh

Willem Dafoe var Oscar nomineret for rollen som van Gogh og han er bestemt også fremragende som den forpinte kunstner. En præstation der til tider minder om den han gav som Jesus i Martin Scorseses The Last Temptation of Christ. Desværre kan Dafoe ikke rette op på det lidt kedelige manuskript, der for tit går i tomgang. Loving Vincent fra 2017 er et langt bedre bud på en film om van Gogh, der samtidigt hylder hans kunst på en helt unik og fuldkommen fantastisk måde.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 0%

Teknisk information:

Original titel: At Eternity’s Gate

Dansk titel: Van Gogh - Ved Evighedens Port

Land: Schweiz/Irland/UK/USA, 2018

Instruktør: Julian Schnabel

Medv.: Willem Dafoe, Rupert Friend, Oscar Isaac, Mads Mikkelsen, Mathieu Amalric og Emmanuelle Seigner

Genre: Drama, Biografi

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 111 min

Dansk bio premiere: 7. marts 2019

Distributør: Scanbox

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce