Connery

Vaiana (Moana) 2 er den mest sete trailer hos Disney Animation nogensinde

The Rock er tilbage som demi-gud

Den første lille flig af en trailer til opfølgeren for 2016-animationshittet Vaiana har slået rekorder for Walt Disney Animation Studios. 

Rekorden lyder på 178 millioner visninger på et døgn, og det bringer den kommende animationsfilm foran de tidligere rekordindehovere i Disney Animation; Inside Out 2 (157 mio.) og Frozen 2 (116 mio.). 

Disney vælger klogt nok at niche sig ind på deres animationskategori, for selvom 178 millioner visninger er virkelig mange, så lykkedes det ikke for animationsfilmen at slå den absolutte rekord for en trailer overhovedet - som vi også fik tidligere i år, med den første trailer for Marvel-filmen Deadpool & Wolverine, der løb afsted med intet mindre end 365 millioner visninger i løbet af de første 24 timer. 

ANNONCE
Vaiana 2 - Foto: Disney - Vaiana (Moana) 2 er den mest sete trailer hos Disney Animation nogensinde Vaiana 2 - Foto: Disney

Vaiana 2 er en efterfølger der genforener Vaiana og Maui tre år efter deres første eventyr - og ligesom i første film, er det Auli‘i Cravalho og Dwayne The Rock Johnson der ligger stemme til de bærende karakterer. 

Vaiana 2 får dansk biografpremiere den 28. november 2024

ANNONCE
Vaiana 2 - Teaser trailer
?si=knTVsbidHkUnTCcn
Del

Seneste nyt