For at markere sit 270-års jubilæum har Vacheron Constantin løftet sløret for to nye kreationer, der sprænger grænserne for mekanisk kunst. Hovedattraktionen er det kolossale urværk La Quête du Temps, et automaton-ur, der står over en meter højt, vejer 250 kilo og består af hele 6.293 individuelle komponenter. Ved siden af står et lige så imponerende ur til håndleddet, Métiers d’Art – Tribute to the Quest of Time, med to urskiver og 512 dele i alt.
En hyldest til 270 års mesterhåndværk
2025 har været et historisk år for Vacheron Constantin. I april præsenterede mærket verdens mest komplicerede armbåndsur, og nu – præcis 270 år efter grundlæggelsen den 17. september 1755 – har de afsløret to værker, der forener teknik, kunst og astronomi på en måde, ingen har set før.
Ifølge journalisten Nick Kenyon, der dækker luksusure, var pressemeddelelsen om La Quête du Temps på hele 30 sider – et bevis på, hvor omfattende projektet er.
Et ur opdelt i tre verdener
For at forstå La Quête du Temps er det bedst at se værket som tre lag: basen, det astronomiske ur og selve automaton-figuren, der kronen værket.
Automatonen er en bronzefigur, der kan udføre 144 bevægelser. Den står under en glaskuppel, hvor stjernebilledene er gengivet præcis, som de stod over Genève på dagen, hvor Vacheron Constantin blev grundlagt. Når automatonen aktiveres, bevæger figuren sig, løfter blikket mod himlen og peger til sidst på timetallene, som svæver i en bue under kuplen.
Den astronomiske mekanik
Det centrale urværk har to sider og er bygget i lag af spejlblank bjergkrystal. Forsiden rummer retrograde time- og minutvisere, en stor tourbillon ved klokken tolv, en dag/nat-indikator ved seks samt visning af dato, måned og en imponerende 15-dages gangreserve.
Bagsiden afslører et stjernekort over den nordlige halvkugle, som viser stjernernes bevægelser i realtid og angiver såkaldt siderisk tid – et tidsmål baseret på Jordens rotation i forhold til fjerne stjerner. Rundt om kortet løber ringe, der markerer måneder, årstider, jævndøgn og stjernetegn.
Basen er, trods sin mere afdæmpede fremtoning, et kunstværk i sig selv. Den viser solsystemets planeter i halvædelsten på en baggrund af dybblå lapis lazuli. Planeterne er navngivet med indlæg af perlemor, og overfladerne er dekoreret med bjergkrystal og kvarts.
Syv års arbejde kulminerer i et mesterværk
“Er det altid muligt at gøre det bedre? At blive forundret igen?” spørger Vacheron Constantins CEO Laurent Perves. “Uden tvivl.”
Han beskriver projektet som et syv år langt samarbejde mellem teknikere, kunstnere og urmagere – et mekanisk kunstværk, der forener mennesket og universet i én skulpturel fortælling.
En bærbar version af drømmen
Som ledsager til det store ur præsenteres Métiers d’Art – Tribute to the Quest of Time, et armbåndsur i hvidguld på 43 mm. Det drives af det nye, manuelt optrukne Calibre 3670 med fire patenter og 512 dele.
På forsiden står en lille menneskefigur i titanium, der viser tiden ved hjælp af retrograde arme, inspireret af et Vacheron Constantin-lommeur fra 1930. Over figuren ses en håndgraveret månefase, og under urskiverne to separate gangreserveindikatorer.
Urværket kan køre i to tilstande: standby, hvor figuren hviler, og aktiv, hvor armene konstant følger tiden – en funktion, der kræver mere energi. Bagsiden viser igen stjernehimlen over Genève på dagen for firmaets grundlæggelse og følger stjernernes bevægelser i realtid. Uret leveres med en mørkeblå alligatorrem syet med guldfarvet tråd.
![]()
Læs også: