Utøya 22. juli [Anmeldelse]

Rating: 3
Author: Dennis Stanley

Autentisk drama om den uhyggelige Utøya massakrer i Norge.

Skrevet af Dennis Stanley

| Film og Filmanmeldelser
| 4,0K

Nordisk Film

3 ud af 6 stjerner

Nordisk Film

15:25:22

Fredag d. 22. Juli 2011 er en dag, der for evigt vil være brændt fast i Norges fælles bevidsthed. Den startede ellers som en hver anden smuk sommerdag. Solen skinnede og oliepumperne sugede lystigt af undergrundens sorte guld. Men kl. 15:25:22 ændrede alt dette sig, da en voldsom eksplosion i regeringskvarteret i Oslo, krævede 8 menneskers liv og sårede 209 personer, heraf 12 alvorligt. Var det et ulykke eller var det mon en terrorhandling? Svaret skulle snart følge, for mareridtet var kun lige begyndt…

ANNONCE

Nordisk Film

Utøya

På den lille ø Utøya, der ligger i Tyri fjorden et par timer fra Oslo, er omkring 600 børn og unge på Socialdemokratisk ungdoms sommerlejr. Her er snakken begyndt at brede sig blandt 18-årige Kaja (Andrea Berntzen) og hendes venner. De er alle rystede over eksplosionen i Oslo, men også enige om, at de er i tryghed på den idylliske ø, 40 km fra byen.

ANNONCE

17:22

Men pludseligt bryder helvede løs, da en mand forklædt som politimand, begynder at skyde løs på de unge mennesker. Paniske søger Kaja og hendes venner ly i skoven, rundt om lejren. Kajas lillesøster Emilie (Elli Rhiannon Müller Osbourne) er også på øen, men Kaja kan ikke få fat på hende. Hun leder derfor desperat efter hende, mens hun forsøger at gemme sig for den morderiske galning, der er på jagt efter blod.

ANNONCE

Erik Burås

Stil over substans

Utøya 22. Juli er en svær film at anmelde, for på den ene side er hændelserne som filmen er baseret på så frygtelige og at man fristes til at være mere positiv overfor filmen ud af respekt for de døde, sårede og deres pårørende, men ser man historien isoleret som et stykke popkultur, er instruktøren Erik Poppes film mere en lidt studentikos og til tider kedelig stiløvelse end et medrivende og vedkommende drama.

ANNONCE

Nordisk Film

Cen---ur

Kameraet er nemlig fastlåst på hovedpersonen Kaja i næsten alle af filmens 90 min, hvilket kan tolkes som en slags oprør og nærmest fornægtelse af hændelsen, for i og med, at Erik Poppe vælger ikke at vise massakren eller gerningsmanden, og på den måde censurerer virkeligheden, frarøver han også publikum en vis form for naturlig vrede og medfølt smerte for ofrene, som kunne have tjent filmen gevaldigt.

ANNONCE

Ud af respekt for de 69 døde og deres efterladte, vises filmen kun i biografen og kommer hverken på tv eller på nogle VOD platforme. Der findes heller ingen billeder eller trailer til filmen. Dette er et valg fra producentens side, således at filmen ikke kan sættes i forbindelse med noget andet eller scener kan ses ude af sammenhæng med resten af historien.

ANNONCE