Verden

USA tilbage i den britiske koloni? Trump åbner for royalt partnerskab

Når virkeligheden overgår satireserier som The Crown og House of Cards, så ved du, Trump er tilbage.

USA tilbage i den britiske koloni? Trump åbner for royalt partnerskab
Foto: The White House from Washington, DC, Public domain, via Wikimedia Commons

USA har brugt knap 250 år på at holde sig væk fra den britiske kongefamilie, og nu ligner det, at Donald Trump gerne vil tilbage i folden.

I et opslag på sin egen platform, Truth Social, delte Trump en artikel fra The Sun, der hævder, at Kong Charles under Trumps kommende statsbesøg i Storbritannien vil tilbyde USA en plads som associeret medlem af det britiske statssamfund.

“I love King Charles. Sounds good to me,” skrev Trump med sin vanlige charme og store fornemmelse for udenrigspolitisk nuance.

Hvad siger manden?

Du sidder måske og tænker, at du ikke helt ved hvad commonwealth betyder eller hvad det britiske statssamfund eller “Commonwealth of Nations” er.

Det er en.frivillig sammenslutning af 56 lande, hvoraf de fleste tidligere har været under britisk kolonistyre.

Kong Charles er det ceremonielle overhoved, men det er en politisk løs struktur.

Ifølge britiske tabloider skulle det royale tilbud være en slags “hemmelig gestus”.

En måde at cementere båndet mellem de to nationer, og måske – måske – få Trump og Canada til at lege pænt igen.

Trump kalder Harvard “en joke”, der underviser i “had og dumhed”

Læs også: Trump kalder Harvard “en joke”, der underviser i “had og dumhed”

Første gang i historien

Premierminister Keir Starmer har allerede inviteret Trump til sin anden statsvisit i Storbritannien. Noget, der aldrig er sket før i amerikansk præsidenthistorie.

Trump tog naturligvis imod med det samme:

“Vi glæder os til at være der og ære Kongen. Jeres land er fantastisk, og det bliver en ære at besøge det.”

I skrivende stund har Buckingham Palace valgt den royale “ingen kommentar”-strategi.

Commonwealth-sekretariatet minder diskret om, at det altså ikke er Kong Charles, der bestemmer medlemskabet. Men hey, detaljer.

19-årig sendt til berygtet fængsel i El Salvador af Trump-folk

Læs også: 19-årig sendt til berygtet fængsel i El Salvador af Trump-folk

James Webb finder tegn på udenjordisk liv: 99,7% sikkerhed

Læs også: James Webb finder tegn på udenjordisk liv: 99,7% sikkerhed