USA 2005 - Epilog
De sidste tanker om Road Trip USA 2005
Det hele startede som en simpel idé til en sommerferie, men endte med at blive en dannelsesrejse - i spas, sprut og snavning!
Umiddelbart tror I måske, at det er svært at tænkte tilbage til juli/august og så huske, hvordan man stod i bar overkrop på en strand og kastede bold og bare nød livet, når nu man sidder med klaprende tænder og kolde fingre og prøver at skrive en epilog om en tur, der pludselig ligger langt tilbage. Men alt står stadig lysende klart i mit hoved.
Jeg tog til USA med mange formål. Nogle var dyriske, andre var mere sofistikerede. Jeg indrømmer gerne, at jeg på forhånd havde mange fordomme om amerikanere. Dem, jeg tidligere havde mødt, virkede smånaive, selvglade og generelt uintelligente.
Men da jeg følte det forkert at skære dem alle over en kam, besluttede jeg mig for at rejse dertil med fuldstændigt åbent sind, så amerikanerne kunne få lov til at give mig et nyt indtryk.
Og fik jeg så et nyt indtryk? Tja'nah (hvilket er en blanding af ja, nej og lidt). Og det er selvfølgelig kun ud fra de personer, som jeg mødte på min vej.
Om folket
Amerikanere er langt mere gæstfri og hjælpsomme, end jeg havde regnet med. Godt nok har de en terrorfrygt, der konstant bliver hældt på deres cornflakes om morgenen, men de fleste er utroligt åbne og meget venlige. Står man fx med et kort og ser lidt fortabt ud, så kommer de automatisk op til en og spørger, hvor man skal hen. I Danmark bliver vi derimod rædselslagne, hvis en fremmed bare lægger an til at snakke med os eller spørge om noget.
For nogle kan det måske virke overfladisk, at man fx i en kø bare begynder at small talke med sidemanden. Men selvom det ikke er atomteori, man diskuterer, så går tiden i køen hurtigere, og nogle gange er det faktisk meget hyggeligt. Noget vi snildt kunne lære af herhjemme.
Umiddelbart tror I måske, at det er svært at tænkte tilbage til juli/august og så huske, hvordan man stod i bar overkrop på en strand og kastede bold og bare nød livet, når nu man sidder med klaprende tænder og kolde fingre og prøver at skrive en epilog om en tur, der pludselig ligger langt tilbage. Men alt står stadig lysende klart i mit hoved.
Jeg tog til USA med mange formål. Nogle var dyriske, andre var mere sofistikerede. Jeg indrømmer gerne, at jeg på forhånd havde mange fordomme om amerikanere. Dem, jeg tidligere havde mødt, virkede smånaive, selvglade og generelt uintelligente.
Men da jeg følte det forkert at skære dem alle over en kam, besluttede jeg mig for at rejse dertil med fuldstændigt åbent sind, så amerikanerne kunne få lov til at give mig et nyt indtryk.
Og fik jeg så et nyt indtryk? Tja'nah (hvilket er en blanding af ja, nej og lidt). Og det er selvfølgelig kun ud fra de personer, som jeg mødte på min vej.
Om folket
Amerikanere er langt mere gæstfri og hjælpsomme, end jeg havde regnet med. Godt nok har de en terrorfrygt, der konstant bliver hældt på deres cornflakes om morgenen, men de fleste er utroligt åbne og meget venlige. Står man fx med et kort og ser lidt fortabt ud, så kommer de automatisk op til en og spørger, hvor man skal hen. I Danmark bliver vi derimod rædselslagne, hvis en fremmed bare lægger an til at snakke med os eller spørge om noget.
For nogle kan det måske virke overfladisk, at man fx i en kø bare begynder at small talke med sidemanden. Men selvom det ikke er atomteori, man diskuterer, så går tiden i køen hurtigere, og nogle gange er det faktisk meget hyggeligt. Noget vi snildt kunne lære af herhjemme.
Mange amerikanere er desværre meget naive, eller det jeg vil kalde smådumme. Det lyder hårdt, men det virker helt sindssygt, at næsten en hel nation kan være så selvglade og overbeviste om, at de bor i Guds eget land. Forstå mig ret, jeg er imponeret over deres patriotisme, som Danmark jo ikke ligefrem er rigt på, men et eller andet sted er det altså gået over gevind. Det faktum at de intet ved om Danmark kan jeg forstå, da vi fx kun sender sneskovle til Afghanistan og ellers bare har nogle hippier i sweatre, der kalder sig Enhedslisten, som på magisk vis er med i beslutningsprocessen på Christiansborg.
Men at de i ramme alvor kan stå og fortælle mig, at de bor i Gud eget land, og at alt er bedst i USA, og at Europa derimod bare er for svagt, har jeg ikke megen respekt for. Det er som om de mangler evnen til at kigge ud over deres egen næsetip og over på den anden side af havene, der omgiver dem. Det synes jeg er for ringe.
Det faktum, at kun ca. 10% af amerikanere har pas, bevidner om denne mangel. Vi spurgte adskillige amerikanere, hvordan det kunne være, at de ikke havde et pas. Svaret var altid det samme: Hvad skal jeg bruge det til? Vi har jo alt her i USA.
Og der er ingen tvivl om, at de har meget i USA. De har praktisk talt alle former for natur, mange forskellige folkeslag, næsten alle former for mad osv. Men hvad de ikke forstår er, at man altså ikke lærer om andre lande ved at se CNNs ½-timers reportage, at man ikke har smagt thai-mad, før man har stået ved en lille vogn og bestilt noget meget tvivlsomt kød et stykke ude for Bangkok, at man ikke ved noget om fransk arkitektur, før man har stået i hjertet af Paris og så videre og så videre.
Men at de i ramme alvor kan stå og fortælle mig, at de bor i Gud eget land, og at alt er bedst i USA, og at Europa derimod bare er for svagt, har jeg ikke megen respekt for. Det er som om de mangler evnen til at kigge ud over deres egen næsetip og over på den anden side af havene, der omgiver dem. Det synes jeg er for ringe.
Det faktum, at kun ca. 10% af amerikanere har pas, bevidner om denne mangel. Vi spurgte adskillige amerikanere, hvordan det kunne være, at de ikke havde et pas. Svaret var altid det samme: Hvad skal jeg bruge det til? Vi har jo alt her i USA.
Og der er ingen tvivl om, at de har meget i USA. De har praktisk talt alle former for natur, mange forskellige folkeslag, næsten alle former for mad osv. Men hvad de ikke forstår er, at man altså ikke lærer om andre lande ved at se CNNs ½-timers reportage, at man ikke har smagt thai-mad, før man har stået ved en lille vogn og bestilt noget meget tvivlsomt kød et stykke ude for Bangkok, at man ikke ved noget om fransk arkitektur, før man har stået i hjertet af Paris og så videre og så videre.
Om scoringsmulighederne
Hvor er det nemt. Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Gudsbenådet med et himmelsk udseende havde vi det selvfølgelig nemmere, men selv en abe kan score i USA, så længe man er fra udlandet. Aldrig i mit liv har jeg oplevet, at piger i så høj grad tog kontakt til mig og lynhurtigt var med på en flirt osv. Nogle skulle måske lige have et grundkursus i, hvor desperat og aggresiv man skal være (som pige altså, for vi drenge har ingen grænser).
Til sidst blev det måske endda lidt trivielt. Vi vidste præcis, hvad vi skulle sige, for at de udbrød WOW, og så var det bare at køre 5-0 føringen hjem. Sig at du er fra det lille land Danmark, hvor vi betaler 68% i skat og har gratis uddannelse, og så har du et styk måbende pigebarn. Derefter spørger du, om hun kan lide pik, og så tager I hjem. Nå ja måske ikke helt så enkelt, men det er faktisk en grundtanke som virkede gang på gang derovre.
Nogle vil kalde det overfladisk at have et fjas pointsystem på en ferie, men i USA kan det ikke være anderledes, da man er dømt til at vade lige ind i et skrald, selvom man endda ikke leder. At jeg vandt over Jacob var naturligvis bare en af livets glæder, som man skal modtage med kyshånd.
Hvor er det nemt. Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Gudsbenådet med et himmelsk udseende havde vi det selvfølgelig nemmere, men selv en abe kan score i USA, så længe man er fra udlandet. Aldrig i mit liv har jeg oplevet, at piger i så høj grad tog kontakt til mig og lynhurtigt var med på en flirt osv. Nogle skulle måske lige have et grundkursus i, hvor desperat og aggresiv man skal være (som pige altså, for vi drenge har ingen grænser).
Til sidst blev det måske endda lidt trivielt. Vi vidste præcis, hvad vi skulle sige, for at de udbrød WOW, og så var det bare at køre 5-0 føringen hjem. Sig at du er fra det lille land Danmark, hvor vi betaler 68% i skat og har gratis uddannelse, og så har du et styk måbende pigebarn. Derefter spørger du, om hun kan lide pik, og så tager I hjem. Nå ja måske ikke helt så enkelt, men det er faktisk en grundtanke som virkede gang på gang derovre.
Nogle vil kalde det overfladisk at have et fjas pointsystem på en ferie, men i USA kan det ikke være anderledes, da man er dømt til at vade lige ind i et skrald, selvom man endda ikke leder. At jeg vandt over Jacob var naturligvis bare en af livets glæder, som man skal modtage med kyshånd.
Om landet
Følelsen af at cruise ned af kysten i en gammel Ford, med solnedgangen i brillerne, mens man sidder og griner over en prut Jacob har slået, og Cafe del Mar langsomt flyder ud af det ramponerede stereoanlæg, er uvurderlig - og sikkert svær at sætte sig ind i som læser. Og det er derfor, at jeg kun kan anbefale at tage ud og rejse og få lignende oplevelser selv.
Selve landet er fantastisk. Vi så så meget forskellig natur, så mange smukke områder, så mange fede byer. Og igen må jeg sige at det føles svært at beskrive - det skal bare opleves!
Rent logistisk set er USA en drøm at køre rundt i. Store vejsystemer med mange velforklarende skilte, for selv med mine vejvisertalenter, som er beskrevet i tidligere road trip artikler, så farede vi aldrig rigtig helt vild, da alle kan finde rundt i USA.
Vejarbejde er dog helt vildt på mode, så vi blev overraskede over, hvor meget ventetid der alligevel var fra tid til anden. Derudover kommer de mange bro- og vejafgifter, som især var populære på østkysten. Bilerne er grotesk billige, men husk at hvis I skal købe, så gør det i Florida, hvor man stadig kan få forsikring på et internationalt kørekort.
Følelsen af at cruise ned af kysten i en gammel Ford, med solnedgangen i brillerne, mens man sidder og griner over en prut Jacob har slået, og Cafe del Mar langsomt flyder ud af det ramponerede stereoanlæg, er uvurderlig - og sikkert svær at sætte sig ind i som læser. Og det er derfor, at jeg kun kan anbefale at tage ud og rejse og få lignende oplevelser selv.
Selve landet er fantastisk. Vi så så meget forskellig natur, så mange smukke områder, så mange fede byer. Og igen må jeg sige at det føles svært at beskrive - det skal bare opleves!
Rent logistisk set er USA en drøm at køre rundt i. Store vejsystemer med mange velforklarende skilte, for selv med mine vejvisertalenter, som er beskrevet i tidligere road trip artikler, så farede vi aldrig rigtig helt vild, da alle kan finde rundt i USA.
Vejarbejde er dog helt vildt på mode, så vi blev overraskede over, hvor meget ventetid der alligevel var fra tid til anden. Derudover kommer de mange bro- og vejafgifter, som især var populære på østkysten. Bilerne er grotesk billige, men husk at hvis I skal købe, så gør det i Florida, hvor man stadig kan få forsikring på et internationalt kørekort.
Om venskabet
Rent faktisk var det noget af et gamble efter 3 måneder som venner at arrangere en 2 måneders tur til USA. Ville vi overhovedet være venner når rejsedagen oprandt, og hvordan ville det gå at tilbringe 2 måneder sammen?
Det må siges, at jeg havde en god fornemmelse, men den blev i den grad overgået. For i betragtning af hvor meget vi gik op og ned ad hinanden, så er det utroligt, hvor godt vi kom ud af det med hinanden. Selvfølgelig var der lidt kurrer på tråden i ny og næ, men intet som ikke kunne betragtes som ganske normalt. Vores venskab er i høj grad styrket, da vi har set sider af hinanden, som man normalt ikke bliver udsat for i hverdagens daglige trummerum.
Alt i alt må det konkluderes, at det var en helt aldeles og gennemført genial tur. Den havde alt hvad vi havde håbet og drømt om. Vi gjorde det, vi havde lyst til, vi så de ting, vi ville osv. osv.
Jeg kan kun anbefale andre at rejse til "Guds eget land". Se det pga. af naturen, se det pga. byerne, se det pga. af menneskerne eller se det pga. de nemme piger.
Konklusionen er bare: Kom ud og se det!
Nu sidder jeg så herhjemme i kolde Danmark, og har man som jeg et brændende ønske om at rejse, så kan det godt være noget af et anti-klimaks. Derfor er jeg allerede begyndt at spare op til næste sommerferie. Hvor det bliver til, og om der kommer endnu en artikel serie må tiden vise.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle jer, der har læst føljetonen. Tak for de flotte kommentarer og interessen I har udvist. Det er det, der gjorde det hele værd at skrive!
Rent faktisk var det noget af et gamble efter 3 måneder som venner at arrangere en 2 måneders tur til USA. Ville vi overhovedet være venner når rejsedagen oprandt, og hvordan ville det gå at tilbringe 2 måneder sammen?
Det må siges, at jeg havde en god fornemmelse, men den blev i den grad overgået. For i betragtning af hvor meget vi gik op og ned ad hinanden, så er det utroligt, hvor godt vi kom ud af det med hinanden. Selvfølgelig var der lidt kurrer på tråden i ny og næ, men intet som ikke kunne betragtes som ganske normalt. Vores venskab er i høj grad styrket, da vi har set sider af hinanden, som man normalt ikke bliver udsat for i hverdagens daglige trummerum.
Alt i alt må det konkluderes, at det var en helt aldeles og gennemført genial tur. Den havde alt hvad vi havde håbet og drømt om. Vi gjorde det, vi havde lyst til, vi så de ting, vi ville osv. osv.
Jeg kan kun anbefale andre at rejse til "Guds eget land". Se det pga. af naturen, se det pga. byerne, se det pga. af menneskerne eller se det pga. de nemme piger.
Konklusionen er bare: Kom ud og se det!
Nu sidder jeg så herhjemme i kolde Danmark, og har man som jeg et brændende ønske om at rejse, så kan det godt være noget af et anti-klimaks. Derfor er jeg allerede begyndt at spare op til næste sommerferie. Hvor det bliver til, og om der kommer endnu en artikel serie må tiden vise.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle jer, der har læst føljetonen. Tak for de flotte kommentarer og interessen I har udvist. Det er det, der gjorde det hele værd at skrive!
