USA 2005 - 8-10/7
Farvel til New York
Efter at jeg som en sand verdensmand havde blæret mig overfor Jacob i ca. 30 min pga. af sidste aftens hændelser, gik vi ud i New York, som var badet i regn. Stemningen var præget af modløshed blandet med en trang til at komme videre og lægge problemerne med bilen bag os. Det første vi gjorde, var at gå til banken, og der fik vi bekræftet, at "Fuck-you-Eddie" stadig ikke havde fået pengene. Ellers må den 8. juli betegnes som en meget stille, grå og kold dag.
9/7
Vi tog til New Jersey og fik vores bil, eller rettere sagt monster, som er en mere betegnende beskrivelse. En kæmpemæssig, hvid Dodge Ram 3500 V8 5.7. Dertil hørte der dobbeltseng, bord, sofa mv.
Nu skulle vi så finde på et navn til bilen. For ligesom fiskere kalder deres joller for Karen Marie og den slags, så skulle bilen have et navn, og det navn skulle være sigende for bilens udseende, køreegenskaber og særheder. Da det var et stort hvidt lokum, med små irriterende særheder, såsom defekt air condition og en aggresiv cruise control, så blev navnet Sabine bestemt.
Efter vi fik indkøbt en adaptor, så vi kunne høre vores medbragte CD"ere, kom Rollin" af Limp Bizkit på, og så kunne turen for alvor begynde. To over-ivrige drenge er blevet set et sted i New Jersey med armene ud af vinduet, mens de skrålede med på Rollin" til den helt store guldmedalje. Uden tvivl et syn for guder.
Vi satte kursen mod Washington og gav så ellers Sabine muligheden for at folde sig ud. Med sine ca. 7 meter i længde og mindst 2 meter i bredde, var det noget af en prøvelse at køre den de første gange. Der var ca. 4 timers kørsel fra New Jersey til Washington, og det kørte sprødt, bortset fra alle de steder man skulle stoppe og betale told. Meget irriterende vejsystem, men grunden til at vi synes det, var nok, at vi ikke havde indregnet toldpenge i vores budget.
På vejen kom vi i gennem Baltimore, men da det lignede en dødssyg industriby kørte vi bare i gennem. De havde dog et imponerende havneanlæg, men da kraner normalt kun er noget, jeg interesserer mig for i weekenden, valgte vi at presse Sabine op på 130 km/t og så skråle videre.
Nu skulle vi så finde på et navn til bilen. For ligesom fiskere kalder deres joller for Karen Marie og den slags, så skulle bilen have et navn, og det navn skulle være sigende for bilens udseende, køreegenskaber og særheder. Da det var et stort hvidt lokum, med små irriterende særheder, såsom defekt air condition og en aggresiv cruise control, så blev navnet Sabine bestemt.
Efter vi fik indkøbt en adaptor, så vi kunne høre vores medbragte CD"ere, kom Rollin" af Limp Bizkit på, og så kunne turen for alvor begynde. To over-ivrige drenge er blevet set et sted i New Jersey med armene ud af vinduet, mens de skrålede med på Rollin" til den helt store guldmedalje. Uden tvivl et syn for guder.
Vi satte kursen mod Washington og gav så ellers Sabine muligheden for at folde sig ud. Med sine ca. 7 meter i længde og mindst 2 meter i bredde, var det noget af en prøvelse at køre den de første gange. Der var ca. 4 timers kørsel fra New Jersey til Washington, og det kørte sprødt, bortset fra alle de steder man skulle stoppe og betale told. Meget irriterende vejsystem, men grunden til at vi synes det, var nok, at vi ikke havde indregnet toldpenge i vores budget.
På vejen kom vi i gennem Baltimore, men da det lignede en dødssyg industriby kørte vi bare i gennem. De havde dog et imponerende havneanlæg, men da kraner normalt kun er noget, jeg interesserer mig for i weekenden, valgte vi at presse Sabine op på 130 km/t og så skråle videre.
Vi ankom til Washington ud på aftenen. Her parkerede vi slæden og fik et par kæmpe burgere på Wendy"s og så nogle øller på en bar. Ved siden af lå der et diskotek, hvor der gik foruroligende mange lækre piger ind, men da jeg hverken havde ordentligt tøj på eller mulighed for bad (det havde Sabine dog ikke), følte jeg ikke for at gå i byen. Jacob var derimod klar efter indtagelse af 4 øl. Han har en magisk grænse for, hvor alt pludselig kan lade sig gøre. Derefter skal han bare i byen og score damer. Hans åbenlyse mangelfulde påklædning samt kraftige kropslugt ville end ikke have imponeret dørmanden, så jeg fik overbevist ham om, at vi skulle skride tilbage til Sabine. Her udbyggede jeg mit forspring i snyd, og dermed var der sat punktum for den 9. juli.
10/7
Jeg vågnede op og havde sovet elendigt, idet jeg inden vi gik i seng, havde opdaget, at vi holdt ulovligt parkeret. Da vi så vandrede ud i Washington, gik det op for os, at vi havde parkeret lige i nærheden af Det Hvide Hus, så det var et under, at vi ikke blev vækket af et aggresivt SWAT-team med atombomber.
Vi startede med at se Lincoln Memorial, for derefter at gå videre over til Arlington National Cemetary, hvor JFK ligger begravet. På vej til Capitol Building stødte vi på et kristen kor, der stod og gjorde mærkelig tegn og fagter mod himlen, mens de viste deres tro på Gud. Når man kommer fra et nærmest ateistisk Danmark, er det meget svært at forholde sig til USA, hvor der er kristne skoler, kristne barer, kristne pornofilm, kristne hvad som helst.
Vi daffede videre til det store fallos-symbol, der pryder Washington. Vi havde begge glemt, hvad monumentet egentlig var kaldt, så vi spurgte en ranger, der stod ved obelisken.
Christian: "Hi, what is this memorial for?"
Ranger (i en vred og forarget tone) : "You know George Washington, OUR FOUNDER!"
Christian: "Uhhh, okay. Cool"
Jacob: "Ja ja, la la. Skal vi skride eller hva?
10/7
Jeg vågnede op og havde sovet elendigt, idet jeg inden vi gik i seng, havde opdaget, at vi holdt ulovligt parkeret. Da vi så vandrede ud i Washington, gik det op for os, at vi havde parkeret lige i nærheden af Det Hvide Hus, så det var et under, at vi ikke blev vækket af et aggresivt SWAT-team med atombomber.
Vi startede med at se Lincoln Memorial, for derefter at gå videre over til Arlington National Cemetary, hvor JFK ligger begravet. På vej til Capitol Building stødte vi på et kristen kor, der stod og gjorde mærkelig tegn og fagter mod himlen, mens de viste deres tro på Gud. Når man kommer fra et nærmest ateistisk Danmark, er det meget svært at forholde sig til USA, hvor der er kristne skoler, kristne barer, kristne pornofilm, kristne hvad som helst.
Vi daffede videre til det store fallos-symbol, der pryder Washington. Vi havde begge glemt, hvad monumentet egentlig var kaldt, så vi spurgte en ranger, der stod ved obelisken.
Christian: "Hi, what is this memorial for?"
Ranger (i en vred og forarget tone) : "You know George Washington, OUR FOUNDER!"
Christian: "Uhhh, okay. Cool"
Jacob: "Ja ja, la la. Skal vi skride eller hva?
Det blev til en lang køredag med masser af kø. Jeg var på dette tidspunkt allerede enormt træt af junk food, men jeg fik heldigvis forbrændt noget af det ved at lave dansemovet "running man" ved George Washington (utroligt hvordan det navn forfulgte os) Bridge i nærheden af New York. Vi kørte i lang tid, men da vi så at Boston var ude for rækkevidde denne dag, stoppede vi i New London, som virkede som en lille hyggelig strandby.
