Connery

USA 2005 - 7/7

Udendørs aktiviteter på tagterrassen

7/7

Det blev besluttet, at vi i dag skulle se Chinatown og Little Italy. Vi kom desværre til at gå uden om Little Italy og endte i stedet i et kvarter, der udelukkende gjorde sig i videresalg af brugt restaurantudstyr. Det var vitterligt hver eneste butik i en bloks omkreds, der solgte kedeligt og brugt udstyr til en åbenbart billig penge.

Chinatown var meget imponerende og som at træde ind i et andet land. Jacob var med sine 192 cm et sandt tårnhøjt helvede, hvilket billedet tydeligt bevidner.
ANNONCE
USA 2005 - 7/7
Efterfølgende fik vi fundet en Commerce Bank, som var "Fuck-you-Eddies" bank. Her fik vi så oplyst, at pengene stadig ikke var gået ind på hans konto, så vi kunne ånde lettet op et lille stykke tid endnu.

Derefter var det blevet tid til at tage en tur til Harlem, idet Jacob og jeg jo er utroligt meget negere. Vi havde hørt, at man sagtens kunne tage derhen og gå rundt - om dagen vel og mærke. Hele vejen i subway"en gejlede vi hinanden op til, hvor mange gader vi skulle tage den op (Harlem starter ved ca. 110. street og bliver "værre", jo længere man kommer op). Jo tættere vi kom på 110. street, dets mere nervøse blev vi, så vi endte med at stå af på 108. og gik således i yderkanten af Harlem. Det var dog stadig tydeligt at se ghettoen i form af de kedelige betonblokke og de mange arbejdsløse på hvert gadehjørne og trappestene. Vi fik da en masse blikke, men følte os egentlig aldrig utilpasse. Vi reflekterede over hvor frustrerende det må være, at blive født i en ghetto og have minimale chancer for at komme videre grundet den sociale arv mv.

Da vi havde fået nok, tog vi i Central Park, hvilket er en meget større park end man umiddelbart forventer, og så ligger den lige midt på Manhattan. Det fornemmes klart, at dette er New York"ernes fortrukne åndehul. Der hvor de går hen, når New Yorks hektiske og forurenede miljø bliver for meget. Her tilbragte vi en time på at geare lidt ned og nyde den flotte park.
ANNONCE
USA 2005 - 7/7
Da vi kom tilbage på hostellet, var planen at tage på pub crawl med nogle andre, men da fremmødet var sløjt, tog vi tilbage til Chinatown for at spise noget mad. Her blev vi betjent af endnu en drikkepenge-liderlig tjener, som fik presset en ekstra dollar ud af os. Vi tog så tilbage og drak bajere på den herlige tagterrasse, som vores hostel havde. Der var desværre et overordentligt fremmøde af bøsser, der sagde mange underlige ting. Blandt andet kunne den ene fortælle Jacob, at hvis han blev bøssemodel, så ville han være "unreachable" i bøsseverdenen. Komplimentet prellede dog af, og i stedet trykkede han på mine muskler og sagde, at det var en måde for bøsser at fortælle, at de ikke havde HIV. På dette tidspunkt var vi nu meget skræmte over situationen. Den samme bøsse kunne fortælle os, at han ikke synes, at man skulle se det som mænd og kvinder, men derimod som biologiske in
Vi besluttede os derfor at tage et andet sted i byen end bøsserne og endte i Meatpacking District, som er et godt gå-i-byen-sted om aftenen og ja et kødpaknings distrikt om dagen, sammen med to fra hostellet (Janet og Brian). Jeg ved ikke, om det var mine elendige scoretricks eller bare hendes desperation, men pludselig trak hun mit hoved til sig og kyssede mig. Vi satte os over i en sofa, hvor hun øjeblikkeligt puttede hånden ned i mine bukser. Frisk pige tænkte jeg, og der gik ikke længe, før vi tog en taxa tilbage til hostellet.

Derhjemme stødte vi på problemet ved at bo på hostel. Alt var sovesale, og da jeg er som en løve i brunst og mine tricks selvfølgelig får piger helt op og ringe, var værelserne ligesom udelukket.

Vi endte derfor på tagterrassen, men tøvede lidt, da der jo ville være frit udsyn, men liderligheden blev vores overmand, og før jeg vidste af det, red hun mig på en tagterrasse i New York. Turen havde lige pludselig taget en fantastisk drejning. Og vigtigst af alt - jeg førte over Jacob på fjaskontoen.

Midt om natten skulle jeg så på toilettet, og i min brandert valgte jeg at åbne døren til gangen og træde ud. Først da jeg hørte døren smække bag mig, forstod jeg, hvor dumt det var. Her stod jeg på gangen i boksershorts og intet andet -og uden nøgle. Efter flere minutter lykkedes mine voldsomme banken endelig at vække Brian, der lukkede mig ind. Her skulle jeg så prøve at vække Jacob, fordi han skulle ringe til banken i Danmark. Men har var blevet så stiv, at jeg på ingen måde kunne vække ham. På et tidspunkt overvejede jeg faktisk, om han var død og begyndte derfor at slå ham på brystet. Intet virkede, men da jeg alligevel kunne høre en svag snorken, lod jeg ham være og besluttede mig for at sove min egen brandert ud...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce