Connery

USA 2005 - 6-7/8

Løgnhistorier og afsked med San Francisco

6/8
USA 2005 - 6-7/8
Jeg stod op og travede over til drengenes hostel for at overbevise dem om, at vi skulle blive en ekstra dag i San Francisco i stedet for at tage sydpå til Santa Cruz. Det lykkedes snildt, så vi fejrede det ved alle sammen at tage ud og shoppe i Macy's. Debbie gik og kiggede for sig selv, og Henrik, Jacob og jeg ledte febrilsk efter en herreafdeling. Etage op og etage ned uden held. Endelig kunne en ekspedient fortælle os, at denne Macy's var en ren kvindeafdeling. Da det var Debbie, der havde lokket os herind, blev vi enige om, at det uden tvivl var med vilje, så hun kunne se på kvindesager. På vej ned af rulletrappen diskuterede vi, hvordan Debbies opførsel skulle afstraffes. Jacob og Henrik mente, at det burde udmønte sig i, at hun gav middag om aftenen. Jeg tog den så skridtet videre og mente, at hun skulle "cock slappes" i bedste pornostil, men da jeg besidder større sprogbeherskelse end Jacob, så sagde jeg med vilje "slås med pikken" på dansk, da der stod nogle damer lige bagved os på rulletrappen. Vi grinede infantilt over vores geniale påfund, men da rulletrappen sluttede i stuen, sagde damerne bag os (på dansk vel og mærke): "Macy's herreafdeling ligger ovre på den anden side af gaden!" Pis også, hvor kan man være uheldig, selvom man er langt hjemmefra, men da de sikkert bare ønskede at det var dem, havde vi kun latter til overs for situationen.

Vi 3 skred over i Levi's butikken, hvor vi som lemminger alle købte et par jeans. Derefter tog Debbie og jeg tilbage til hotellet, mens Jacob og Henrik tog den klassiske og berømte sporvogn gennem byen.

Om aftenen spiste vi alle sammen på en lækker restaurant i Chinatown. Planen var at tage et par stille drinks efterfølgende, og selvom Debbie og jeg modstod og tog nogenlunde tidligt tilbage til hotellet, så gik Jacob og Henrik på dødsdruk. Aftenens mål var at binde en kæmpe løgnhistorie på ærmet af så mange naive amerikanere som muligt.

Historien var, at de var to forretningsmænd, som lige havde fusioneret et London og Paris kontor, og derfor var de taget til USA for at fejre den vellykkede sammenlægning. Jacob kastede åbenbart sine visitkort til højre og venstre med stor succes. Selvom alkoholen havde gjort, at deres historier varierede lidt, faldt de alligevel i snak mand, der gav dem lovning på at sætte dem i kontakt med headhuntere osv. Hans kæreste tilbød endda at arbejde som receptionist i deres San Francisco afdeling, hvis de ønskede at starte sådan en.

Jacob fik eftersigende scoret en klam trunte med rottehaler på den fantastiske historie. Aftenen endte med at de gik derfra, og Jacob snavede med Ronja Røverdatter på gaden til lyden af Henriks plaskende bræksymfoni lige ved siden af.

7/8
ANNONCE
USA 2005 - 6-7/8
Om morgenen var Henrik og Jacob ude og køre i en såkaldt Go-Car, hvor de cruisede San Francisco tynd. Jeg er helt vild med billedet af de to i den lille øse. De ligner jo Lloyd og Harry fra Dum & Dummere på en prik! På et tidspunkt var de kommet op på siden af en Corvette. Køligt nikkede Jacob til ejeren af Corvetten og sagde: "You got a convertible, we got a convertible - it"s all good!". Efter de havde fået nok af at køre Go-Car hentede de mig, og efter afsked med Debbie kørte vi sydpå.

Vi stoppede i Carmel-by-the-Sea, hvor Clint Eastwood har været borgmester. Det var en rigtig fed og meget eksklusiv by, men mere kunne vi så heller ikke finde på om den. Det meste af dagen gik med at køre, og først om aftenen nåede vi til Santa Barbara, hvor vi skulle overnatte.

Inden da tog vi et smut forbi Solvang, som er en by, hvor alt er dansk. Eller rettere sagt, amerikanere tror det er ægte dansk. Alt er holdt i huse med bindingsværk og vejene hedder fx Elsinore Street osv. 1800-tallet var tydeligvis ikke overstået her, men vi besluttede os for at se, om Solvang i det mindste kunne byde på et godt dansk måltid. Også her skuffede byen. På samtlige menukort stod der fx: "Try the tradional Danish dish - Brackwurst". Næ, en rød med brød fra vognen kunne måske have været bedre, men brackwurst? Skuffede over Solvangs manglende danskhed, kørte vi videre, men tænkte lige over at vi nu kunne forstå, hvorfor USA aldrig tager Danmark seriøst. De tror jo, at vi er bønder, der bor i hytter og æder pølser. Nogen burde fortælle dem, at vi altså har begrænset den opførsel til Jylland.
ANNONCE
USA 2005 - 6-7/8
Santa Barbara var en uventet fed by. En sydlandsinspireret by, med en super god stemning. Det var som om, at det var lykkedes at blande rigmændene med alle de studerende, der var i området.

Vi prøvede at komme ind diverse steder og barer, men med Henrik på slæb lykkedes det ikke. Ved et af stederne blev vi afvist, og vi troede, det var fordi, at der kun stod mendoza"er i køen og følte os dermed rimeligt diskriminerede. Men det viste sig udelukkende at være en fest for 13-17 årige, så vi har virket som nogle rigtig klamme onkler, der var ude og lede efter ungt kød. Efter tilpas mange afvisninger tog vi tilbage til hotellet og delte en sixpack.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce