USA 2005 - 4/7
Independence Day
Med forventninger om invasion af aliens og andet revl og krat begav vi os forsigtigt ud på Manhattans gader. Men uafhængighedsdagen synes at have en sløv start om morgenen. Vi brugte derfor dagen på at kegle rundt på Manhattan helt ned til Battery Park på den sydlige spids, hvor vi så et imponerende krigsmonument til ære for ofrene i 2. verdenskrig.
Derefter skulle vi igen en tur til Queens for at se på drømmebilen. Forelskelsen var stadig enorm, da vi så bilen. Om den så havde kostet en milliard, havde vi købt den på stedet, så det var en herlig fornemmelse at få aftalt prisen på 8000$. Set i bakspejlet var vi jo godt og grundigt dumme.
Vi kørte en prøvetur på ca. 100 meter, åbnede den der flap i fronten og så ned i noget, vi nok mente, der var motoren. Derefter gav vi dækkene de obligatoriske spark og gav så sælgeren håndslag. Han har sikkert aldrig lavet nemmere salg, hvis man da overhovedet kan kalde det salg, sådan som vi kastede os over bilen og gav ham ret i alt, hvad han fyrede af.
Vi lagde i øvrigt mærke til at samtlige bilforhandlere havde skiltet "No credit, bad credit, NO PROBLEM" hængende (et slogan danske piger burde tage til sig). Vi tænkte over om amerikanere faktisk tror på, at man med dårligt kreditværdighed kan låne penge til en fornuftig rente, men da vi lige havde købt katten i sækken, kunne vi vel egentlig ikke udtale os om naivitet.
Efter at have forladt vores lille skat prøvede vi at arrangere en sejltur til om aftenen, hvor det helt store fyrværkeri ville blive fyret af, men alt var desværre udsolgt. Uden egentlig at have nogen sammenhæng indledte dette en meget filosofisk samtale om "pakken".
En pige kan have flotte bryster og røv men tit mangler der lige det, der gør, at hun har "pakken". Men piger der har hele pakken, altså: røv, ben, bryster, ansigt, vægt er en mangelvare i USA. Der må man sige, at Danmark gør det godt.
Hvor USA godt nok har gevaldigt mange store patter, så har flere danske tøser altså bare "pakken". Denne diskussion fortsatte i flere timer, og som sendt fra himlen så vi lige pludselig den flotteste pige på turen indtil videre. Med åben mund og polypper blev vi enige om, at hun uden tvivl havde pakken, og så var der stilhed, mens vi gloede. Jacob var desværre for mundlam og genert til at tage et billede af hende.
Tilbage på hostellet fortsatte jeg en dårlig stime i snyd, men var stadig foran. Mad og bajere til 5$ på hostellet gjorde mig dog i bedre humør. Kl. 20.30 gik vi ned på F.D.R. (en motorvej) og så et fantastisk og meget spektakulært fyrværkerishow.
Desværre kan den slags aldrig helt fanges på kamera, så bær over med kvaliteten. Desværre er alt fyrværkeri blevet statsstyret efter 9-11, så selvom det var et flot show, så havde det været federe, hvis alle kunne have fyret noget krudt af. Heldigvis var der en møglækker pige, og vi fik sneget et billede af hendes røv ind på kameraet.
Desværre kan den slags aldrig helt fanges på kamera, så bær over med kvaliteten. Desværre er alt fyrværkeri blevet statsstyret efter 9-11, så selvom det var et flot show, så havde det været federe, hvis alle kunne have fyret noget krudt af. Heldigvis var der en møglækker pige, og vi fik sneget et billede af hendes røv ind på kameraet.
Efter showet besluttede vi os for at tage på Club Exit, som Jacob havde fået fortalt skulle være en af de største og bedste klubber i verden. Forventningerne var derfor store, da vi stod ud af taxaen og gik hen mod den enorme, sorte dørmand.
Det viste sig, at vi havde forvildet os over i VIP køen, og selvom vi da selv mente, at det var, hvor vi hørte til, så valgte vi alligevel at fragte os over i den rigtige kø. Her stod vi så og snakkede i et par minutter. Her bemærkede jeg, at der ikke var så mange hvide mennesker i køen.
Jeg træder ud af køen og begynder at tælle hvidhuder ud af de ca. 150 mennesker, der står i kø. Efter 2 optællinger vender jeg mig mod Jacob og siger, at vi altså er de ENESTE hvide mennesker i køen. Vi må have lignet to stykker skolekridt i en pose med chokofanter. Efter nøje overvejelser besluttede vi os for at undvige døden denne aften og smuttede videre.
Det hele endte på en irsk pub, hvor vi fik et par stille bajere. Da der pludselig løb en mus hen over baren, så vi det som et klart tegn på at komme tilbage til hostellet og sove.
Foran hostellet fik vi dog nattens sidste underholdning, da vi så to kvinder komme op og slås i noget, der lignede et frygteligt inferno af kød og sminke. Vi havde dog svært ved at holde fokus på pigerne, da der var en fyr tæt på os, som var kommet i et gevaldigt skænderi og slagsmål - med en postkasse!
Efter han havde prøvet alle tænkelige verbale tilsvininger, gav han den et kæmpe dask, men havde nok ikke forudset, at en postkasse er meget robust og derved gør ret ondt på en blottet hånd. Den gratis underholdning blev ved, men på et tidspunkt kunne vi ikke overskue mere og gik derfor i seng.
Det viste sig, at vi havde forvildet os over i VIP køen, og selvom vi da selv mente, at det var, hvor vi hørte til, så valgte vi alligevel at fragte os over i den rigtige kø. Her stod vi så og snakkede i et par minutter. Her bemærkede jeg, at der ikke var så mange hvide mennesker i køen.
Jeg træder ud af køen og begynder at tælle hvidhuder ud af de ca. 150 mennesker, der står i kø. Efter 2 optællinger vender jeg mig mod Jacob og siger, at vi altså er de ENESTE hvide mennesker i køen. Vi må have lignet to stykker skolekridt i en pose med chokofanter. Efter nøje overvejelser besluttede vi os for at undvige døden denne aften og smuttede videre.
Det hele endte på en irsk pub, hvor vi fik et par stille bajere. Da der pludselig løb en mus hen over baren, så vi det som et klart tegn på at komme tilbage til hostellet og sove.
Foran hostellet fik vi dog nattens sidste underholdning, da vi så to kvinder komme op og slås i noget, der lignede et frygteligt inferno af kød og sminke. Vi havde dog svært ved at holde fokus på pigerne, da der var en fyr tæt på os, som var kommet i et gevaldigt skænderi og slagsmål - med en postkasse!
Efter han havde prøvet alle tænkelige verbale tilsvininger, gav han den et kæmpe dask, men havde nok ikke forudset, at en postkasse er meget robust og derved gør ret ondt på en blottet hånd. Den gratis underholdning blev ved, men på et tidspunkt kunne vi ikke overskue mere og gik derfor i seng.
