USA 2005 - 4-5/8
Gensynsglæde på pikken i San Francisco
Det relative korte bekendtskab med Kirstine skulle i dag aflives. Derfor gik turen mod San Franciscos lufthavn, hvor den sidste "tøs" skulle afhentes. Efter et sandt virvar af telefonopkald, yellowpages og forkerte afkørsler fandt vi Supercheap Car Rentals. Et navn der i sig selv ikke satte så meget ro i vores sind. Vi blev mødt af en tro kopi af Lance Armstrong. Virkelig, vi stod alle 3 og troede, det var en joke. Men han kunne vise os en overraskende ny 4-dørs Toyota Corolla fra 2004. Den var dog i en gennemført bæbrun farve og virkede meget kedelig, så navnet Hanne blev enstemmigt vedtaget.
Herefter kørte vi mod downtown i en flot bæbrun/rød kortage. Vi kom af med luderen Kirstine og kørte mod Henriks anden søster (han havde åbenbart en samling af dem i nærheden af San Francisco/Sacramento), hvor en morfarlur gjorde underværker.
Om aftenen blev vi budt på mexikansk mad. Herefter kørte vi igen imod San Francisco, hvor vi skulle mødes med Debbie, som jeg især så meget frem til. Vi fik et par øl, og efter jeg fik rystet en ældre dame af benet, som blev ved med at snakke til mig, til trods for at jeg stod med armen om Debbie, begyndte vi at gøre tegn til at smutte. Først blev vi dog underholdt noget så frygteligt af den transseksuelle sanger i baren, der kom med vittigheder og elendige sange. Egentlig meget sjovt, men helt sikkert ikke med vilje. Vi fortrak til hotelværelset, hvor gensynsglæden fik frit spil...
5/8
Vi mødtes alle 4 og tog bilen ud til Golden Gate Bridge. Her blev Hanne efterladt, da vi besluttede os for at vade hele vejen over broen, hvilket vi kunne have overvejet og dermed gjort lidt smartere. Nu er det sådan, at de klimatiske forhold i San Francisco gør, at byen som oftest er dækket af en tyk tåge. Faktisk er det meste af vestkysten fra Seattle til San Francisco dækket af denne tåge, som ligger lige ved kysten, men så snart man bare kommer en enkelt kilometer ind i landet, så lætter tågen. Havde Voldborg været bruger på Connery, kunne han sikkert fortælle jer, hvorfor det forholder sig sådan, men min forklaring er bare, at det er meget mystisk.
Således var Golden Gate Bridge fuldstændig indhyllet i tåge. Det var vildt at se 811.500.000 kilo rødt jern være helt gemt. Det er ikke set, siden sidste gang Lise-lotte Lohmann havde menstruation. På den anden side af broen lettede tågen lidt, hvilket gav en smuk udsigt ud over San Francisco. Et slag i løgene forpurrede dog mit udsyn gevaldigt. Jacob er stadig ikke tilgivet for det slag, da det var fuldstændig uberrettiget.
Efter en lidt for lang tur tilbage over broen, kørte vi til Fishermans Wharf, som var et rigtig hyggeligt kvarter. Vi tog på en meget turistet og drønkedelig havnerundfart, hvor Jacob igen viste sine dansk/engelsk talenter ved at sige blowjob lige ved siden af en lille pige og hendes far. Forfærdet dækkede han pigens ører til og rystede på hovedet af Jacob, som igen ikke rigtigt fattede, hvad der var sket.
5/8
Vi mødtes alle 4 og tog bilen ud til Golden Gate Bridge. Her blev Hanne efterladt, da vi besluttede os for at vade hele vejen over broen, hvilket vi kunne have overvejet og dermed gjort lidt smartere. Nu er det sådan, at de klimatiske forhold i San Francisco gør, at byen som oftest er dækket af en tyk tåge. Faktisk er det meste af vestkysten fra Seattle til San Francisco dækket af denne tåge, som ligger lige ved kysten, men så snart man bare kommer en enkelt kilometer ind i landet, så lætter tågen. Havde Voldborg været bruger på Connery, kunne han sikkert fortælle jer, hvorfor det forholder sig sådan, men min forklaring er bare, at det er meget mystisk.
Således var Golden Gate Bridge fuldstændig indhyllet i tåge. Det var vildt at se 811.500.000 kilo rødt jern være helt gemt. Det er ikke set, siden sidste gang Lise-lotte Lohmann havde menstruation. På den anden side af broen lettede tågen lidt, hvilket gav en smuk udsigt ud over San Francisco. Et slag i løgene forpurrede dog mit udsyn gevaldigt. Jacob er stadig ikke tilgivet for det slag, da det var fuldstændig uberrettiget.
Efter en lidt for lang tur tilbage over broen, kørte vi til Fishermans Wharf, som var et rigtig hyggeligt kvarter. Vi tog på en meget turistet og drønkedelig havnerundfart, hvor Jacob igen viste sine dansk/engelsk talenter ved at sige blowjob lige ved siden af en lille pige og hendes far. Forfærdet dækkede han pigens ører til og rystede på hovedet af Jacob, som igen ikke rigtigt fattede, hvad der var sket.
Om aftenen spiste vi på Cheesecake Factory, hvilket blev startskuddet til en herlig aften. Efter massivt pres fra masserne på Connery, har jeg inkluderet et billede af Debbie, så I mistroiske sataner måske tror på, at hun rent faktisk findes, og ikke bare var et produkt af min fantasi. Efter mad, cheesecake (duh!) samt champus tog vi på The Drake, som var en rigtig fed klub - hvis ens alder var 40+. Det var nu også Debbies forslag, så her stod det klart, at der var en aldersforskel. Vi fik hende overbevist om, at bingo, sveskejuice og Matlock ikke var en måde at tilbringe en aften på, så vi tog videre på Club 181, som tog en ågerpris på 20$ i indgang. Vi havde fundet ud af, at hvis Henrik brugte mit ID sammen med Debbie, så var dørmændene ikke skarpe nok til at gennemskue noget, når jeg kom spankulerende 2 min. senere med et ID, der havde samme navn og billede. Gud ske tak og lov for at det Internationale Dørmands Forbund (IDF) ikke ansætter folk med en IQ over stuetemperatur.
Da vi kom ind, så vi, at de 20$ var relativt berrettiget, da der var flere forskellige teamer/barer og fed musik. Her begyndte alkoholen at flyde, og inden længe var Henrik blevet så latterligt stiv, at han hele tiden rendte rundt og råbte: "Sjussssssssss" og "Dalala". Til sidst fik jeg guidet ham ud imod en taxa, og om han kom sikkert hjem, kunne jeg ikke tage mig af.
Derimod fandt Jacob ud af, at Argentina bør nedlægges og asfalteres, idet han brugte en hel aften på en tøs, der kun gik af med hendes MSN og PMS, trods Jacobs ihærdige forsøg. Efter jeg havde lært Debbie nogle tricks på dansegulvet, blev det tid til at komme tilbage til hotellet og knalde...
Da vi kom ind, så vi, at de 20$ var relativt berrettiget, da der var flere forskellige teamer/barer og fed musik. Her begyndte alkoholen at flyde, og inden længe var Henrik blevet så latterligt stiv, at han hele tiden rendte rundt og råbte: "Sjussssssssss" og "Dalala". Til sidst fik jeg guidet ham ud imod en taxa, og om han kom sikkert hjem, kunne jeg ikke tage mig af.
Derimod fandt Jacob ud af, at Argentina bør nedlægges og asfalteres, idet han brugte en hel aften på en tøs, der kun gik af med hendes MSN og PMS, trods Jacobs ihærdige forsøg. Efter jeg havde lært Debbie nogle tricks på dansegulvet, blev det tid til at komme tilbage til hotellet og knalde...
