USA 2005 - 31/7-2/8
Westcoast homeboys på vejen igen
Det var i dag, at vi skulle på "date" med den næste bil. Forventningerne var høje. Ville en lille Ford Escort kunne leve op til Sabines standard? Selvfølgelig ikke i størrelse, men derimod i særheder og køreegenskaber måske. Efter 2 timers irriterende ventetid dukkede to schweizere op med det røde lyn. En åbenbart ældre Ford, der lignede noget, der var løgn. Vi fik fortalt om denne bils særheder, som var et defekt horn, nedslidte baghjul og en defekt solskærm. Men trods særheder så kunne den køre, og vi besluttede os for ikke at give Seattle mere af vores tid og begyndte at køre sydpå.
Det var skønt at komme på vejen igen og bare sidde og høre musik. Turen ned ad kysten skulle foregå på Highway 101 lige ved kysten, og til trods for at den ikke lå helt så tæt ved kysten som antaget, så var det stadig meget smukt. Efter ca. 600 km kørsel fandt vi vores sovested, som blev lige ved vandet under stjernerne. Her sad vi et godt stykke tid og funderede over livet og dets finurligheder. Ikke fordi det skal lyde alt for Pernille-Aalund-agtigt, men det var sgu rart at sidde lidt med tankerne og udveksle livssyn og holdninger. Det blev tid til at sove, men det tog i hvert fald en halv time, da vi kontra den tidligere meget filosofiske tankegang, fik et enormt grineflip over, hvor sjove prutter er. Vi savnede Sabines dobbeltseng, men måtte tage til takke med to sæder, der kunne slås delvist ned.
1/8
Så blev det sgu august måned! Vi vågnede i en intens tåge, der var en blanding af reel tåge og så dug på vinduerne efter en nat med to mennesker i en lille bil.
Turen gik videre sydpå, og undervejs gjorde vi stop i Redwood National Park. Det er fandeme nogle store træer. De bliver op til 100 meter (det er højere end Rundetårn) og har en levetid på ca. 2000 år. De fleste at træerne blev fældet i forbindelse med de store fremgangstider i USA, da ét træ var nok til at bygge ca. 22 huse. Årh hvad!
Vi betalte også 5 fantastiske dollars for at køre igennem et af disse træer og se den dertilhørende meget åndssvage giftshop.
På vej sydpå af den meget snørklede California 1 spottede Thorkild Thyrring (et øgenavn Jacob insisterede på at blive kaldt, når han snildt førte Kirstine rundt i kurverne) en bil foran os, der virkelig gav den gas på vejen, samtidig med at den trak en lind duftstrøm af fjolletobak efter sig.
Vi ankom til nattens stop - Fort Bragg - som virkede som en enormt uinteressant industriby med godt 5500 indbyggere. Byen havde tidligere levet af et større savværk, men havde nu valgt at slå sig på turisme. Men hvorfor? Det var jo intet. Og dog. Fort Bragg husede et af verdens 10 bedste bryggerier - North Coast Brewing Company. Her fik vi et par fantastiske øl, men kunne ikke rigtigt overskue at drikke os stive i dette hul, så vi gik tilbage til Kirstine, som vi havde parkeret på en meget ussel parkeringsplads. Her lå vi og ventede på at kunne falde i søvn. Småtrist.
2/8
Fort Bragg var koldt og kedeligt, så vi kørte hurtigt mod Sacramento, hvor vi skulle mødes med Henrik (vores studiekammerat), som var på besøg hos sin søster.
Turen tog længere tid end forventet til trods for TT's (Thorkild Thyrring) ihærdige indsats for at lægge mig i en tidlig grav med sin dødskørsel. Lidt over middag nåede vi frem til det, der skulle vise sig at være stedet, hvor Jacob og jeg blev genfødt. Sacramento.
Vi skulle blot tilbringe 2 dage her, men en meget vigtig begivenhed skulle finde sted. Tøjvask. Mange synes, at det er ulækkert at tilbringe 1 måned i USA uden at vaske tøj. Jeg var en af dem. Hver T-shirt var blevet vendt og drejet til uigenkendelighed. Alt lugtede at sved, eller det der var værre.
Her vil jeg godt rette en varm tak til Henriks søster, som sagde, at vi bare kunne lægge det hele i en stor bunke, og så skulle hun nok sørge for at sortere og vaske det hele. Der går rygter og historier om forskellige slags mod under krige, katastrofer og lign., men den modighed jeg så i Sacramento d. 2. august 2005, var uden sammenligning. Bravo!
Den næste store begivenhed var den tilberedte frokost samt kolde øl foran storskærmen, hvor vi gloede TV, mens Henrik opdaterede os med de vigtigste hændelser fra Danmark.
Vi sluttede med den tredje vigtige begivenhed - bøf bernaise til aftensmad akkompagneret af flere kolde øl. Derefter tog vi ind og så Wedding Crashers, hvilket var en herlig film. Det var fedt at se et kendt ansigt hjemmefra og kunne tale med andre end Jacob eller mig selv...
2/8
Fort Bragg var koldt og kedeligt, så vi kørte hurtigt mod Sacramento, hvor vi skulle mødes med Henrik (vores studiekammerat), som var på besøg hos sin søster.
Turen tog længere tid end forventet til trods for TT's (Thorkild Thyrring) ihærdige indsats for at lægge mig i en tidlig grav med sin dødskørsel. Lidt over middag nåede vi frem til det, der skulle vise sig at være stedet, hvor Jacob og jeg blev genfødt. Sacramento.
Vi skulle blot tilbringe 2 dage her, men en meget vigtig begivenhed skulle finde sted. Tøjvask. Mange synes, at det er ulækkert at tilbringe 1 måned i USA uden at vaske tøj. Jeg var en af dem. Hver T-shirt var blevet vendt og drejet til uigenkendelighed. Alt lugtede at sved, eller det der var værre.
Her vil jeg godt rette en varm tak til Henriks søster, som sagde, at vi bare kunne lægge det hele i en stor bunke, og så skulle hun nok sørge for at sortere og vaske det hele. Der går rygter og historier om forskellige slags mod under krige, katastrofer og lign., men den modighed jeg så i Sacramento d. 2. august 2005, var uden sammenligning. Bravo!
Den næste store begivenhed var den tilberedte frokost samt kolde øl foran storskærmen, hvor vi gloede TV, mens Henrik opdaterede os med de vigtigste hændelser fra Danmark.
Vi sluttede med den tredje vigtige begivenhed - bøf bernaise til aftensmad akkompagneret af flere kolde øl. Derefter tog vi ind og så Wedding Crashers, hvilket var en herlig film. Det var fedt at se et kendt ansigt hjemmefra og kunne tale med andre end Jacob eller mig selv...
