Connery

USA 2005 - 26-28/7

En afstikker til Canada

USA 2005 - 26-28/7
26/7

Vi kom op i ordentlig tid og lejede nogle sørgelige udgaver af cykler fra receptionen. Planen var at cykle til en park med en åbenbart imponerende hængebro lidt uden for Vancouver. Det blev en hård tur, primært op ad bakke over sten og trærødder og andre forhindringer. Endelig lykkedes det at finde den skide hængebro, men den virkelige belønning var den sodavandsis, vi købte på den anden side af broen! Her stødte vi i øvrigt på en meget stram skolelærer, som fik os til at stå ret til trods for, at vi ikke var hendes elever.

Derfra gik turen til Stanley Park, som med sit imponerende omfang giver Vancouver et lækkert åndehul. Derefter tog vi på havnerundfart, som dog manglede egentlige smukke syn (udover Vancouvers gennemgående flotte glasfacade), men som gav gode facts og opklarede, at Vancouver primært er en havneby og derved tjener sine penge på den måde.

Godt ømme i benene travede vi om aftenen til en kinesisk restaurant, som bød på kold og halvfærdig kylling. Namme nam!

Resten af aftenen blev nydt i selskab med snyd, øl og en bog på terrassen. På et tidspunkt kom høn'en fra igår travende om i gården, hvor vores terrasse havde udsigt til. Her mødtes hun med nogle andre meget tvivlsomme typer, og før vi vidste af det, hev de gummislanger og stoffer frem. Det var en lidt mærkelig fornemmelse at sidde og prøve at læse en bog, når der 10 meter væk fra dig står 5 mennesker og fikser heroin.

Kvarteret vi boede i, måtte siges at være fucked, for blot 100 meter længere henne begyndte luksuslejlighedskomplekserne, men det havde narkomanerne åbenbart ikke opfattet. Og ikke nok med at folk var underlige udenfor hostellet. Indeni stod det ligeså galt til. Mærkelige, gamle, stenede evighedsrejsende. Nynnende, autistiske rengøringståber osv.
ANNONCE
USA 2005 - 26-28/7
27/7

Vi tog en meget afslappende dag på English Bay Beach, hvor det blev diskuteret, hvor relativt få lækre piger, der var i Vancouver. Der kom dog en rimeligt lækker pige over til os, men da hendes tredje spørgsmål var, hvorvidt vi røg pot, så mistede vi ligesom interessen. I starten var der næsten ingen mennesker på stranden, men som dagen skred frem, blev der pludselig proppet, idet der om aftenen ville blive afholdt Celebration of Light, hvilket betegnes som verdensmesterskaberne i fyrværkeri. Canada skulle denne dag komme med deres forsøg, og hvilket forsøg det var. Akkompagneret af jazz musik satte det enorme show i gang, og det var så imponerende, at det næsten ikke er til at beskrive. Spektakulært og på mange måder mere fascinerende end 4. juli i New York.

Fik en e-mail fra Debbie i dag, hvor hun spurgte, om ikke det var noget med, at jeg ville komme forbi San Francisco på et tidspunkt. Hun skrev, at hun "lige ville komme forbi", så jeg lige skulle skrive, hvilken dato jeg ankom. Jeg troede det var en joke, men skrev da datoen til hende...

28/7

I dag skulle vi afsted mod Seattle, men tiden inden da, havde vi besluttet, skulle bruges i en forlystelsespark, men da den først åbnede senere på dagen og i øvrigt virkede urimelig dyr, tog vi imod downtown. Det viste sig at være en endnu dyrere løsning, idet vi shoppede som gale med hjælp fra nogle meget irriterende mandlige ekspedienter, som tydeligvis fiskede på den forkerte side af åen.
ANNONCE
USA 2005 - 26-28/7
Vi tog en bus imod Seattle, og ved græsen til USA fik vi et godt eksempel på, hvordan sikkerheden er blevet voldsomt skærpet. Grænsevagterne var helt vildt grundige, og mens Jacob og jeg diskuterede om, hvorvidt denne grundighed forhindrer terrorisme, blev en kinesisk kvinde bedt om at åbne sin kuffert.Hele hendes kuffert var fyldt med piller, nok til at åbne et helt apotek. Da hun ikke rigtig kunne engelsk, havde hun svært ved at forklare, hvad hun skulle med pillerne og blev derfor tilbageholdt. Efter en væsentlig forsinkelse kom vi endelig i gennem, og turen kunne fortsætte.

Vi ankom til Seattle, og efter vi fik checket ind på hostellet, gik vi ud og fik lidt lækkert italiensk mad, inden vi besluttede os for, at det måtte være på plads med nogle bajere. Vi blev lokket ind på en klub, og her fortsatte freakshowet, for klubben var fyldt med mærkelige mennesker, der dansede på bordene. Umiddelbart tænker I måske, at kvinder, der danser på bordene, er en god ting. Men det er det ikke, når de nærmer sig de 100 kilo og har fået for meget at drikke. Kun et par øl kunne vi klare, inden synet blev for klamt, og vi skred tilbage til hostellet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce