USA 2005 - 23-25/8
Chradser i Orange County - totalt ligesom serien.
23/8
Det blev til en meget kedelig og afslappende dag på stranden. Jacob og jeg var så småt klar til at tage hjem, så de fleste udvekslinger af ord bestod primært af: "skrid, ja, nej"
Men efter 2 måneder sammen, så var det også naturligt, at man ikke lige gad så meget mere. Og på det tidspunkt glædede jeg mig selv enormt til at komme hjem. Men derfor skulle resten af ferien selvfølgelig stadig nydes, og derfor besluttede vi os for, at vi skulle shop-amok'e dagen efter i Santa Monica. Jacob skulle have mødtes med hende tøsen igen, men han kunne ikke overskue at se hende, da hun aftenen før havde været nærig med fileten. Og i vores position havde vi ikke tid til den slags kostbarhed.
24/8
Vi stod op, pudsede kreditkortet og gjorde os klar. De resterende spir skulle bruges, så det var med et målrettet blik, at vi ankom til Santa Monica. I første butik fandt jeg et par sko, men mit kreditkort blev afvist. Et opkald til Danmark kunne afsløre at mit limit allerede var nået, men at de kunne forhøje det med 5000,- inden for 30 min. Det takkede jeg ja til, og jeg kunne fortælle ekspedienten, at jeg ville være tilbage og hente mine sko en halv time senere. Han så dog noget mistroisk på mig, da jeg prøvede at forklare, at jeg "bare lige skulle have hævet mit limit".
Hans mistro må være blevet bekræftet, for i en anden butik fandt jeg nogle sko jeg hellere ville have, så han må have troet at fattigrøven nok bare ikke havde penge, siden jeg ikke kom tilbage. Ellers må det siges, at det var en rigtig god dag for os begge - indkøbsmæssigt.
Det blev til en meget kedelig og afslappende dag på stranden. Jacob og jeg var så småt klar til at tage hjem, så de fleste udvekslinger af ord bestod primært af: "skrid, ja, nej"
Men efter 2 måneder sammen, så var det også naturligt, at man ikke lige gad så meget mere. Og på det tidspunkt glædede jeg mig selv enormt til at komme hjem. Men derfor skulle resten af ferien selvfølgelig stadig nydes, og derfor besluttede vi os for, at vi skulle shop-amok'e dagen efter i Santa Monica. Jacob skulle have mødtes med hende tøsen igen, men han kunne ikke overskue at se hende, da hun aftenen før havde været nærig med fileten. Og i vores position havde vi ikke tid til den slags kostbarhed.
24/8
Vi stod op, pudsede kreditkortet og gjorde os klar. De resterende spir skulle bruges, så det var med et målrettet blik, at vi ankom til Santa Monica. I første butik fandt jeg et par sko, men mit kreditkort blev afvist. Et opkald til Danmark kunne afsløre at mit limit allerede var nået, men at de kunne forhøje det med 5000,- inden for 30 min. Det takkede jeg ja til, og jeg kunne fortælle ekspedienten, at jeg ville være tilbage og hente mine sko en halv time senere. Han så dog noget mistroisk på mig, da jeg prøvede at forklare, at jeg "bare lige skulle have hævet mit limit".
Hans mistro må være blevet bekræftet, for i en anden butik fandt jeg nogle sko jeg hellere ville have, så han må have troet at fattigrøven nok bare ikke havde penge, siden jeg ikke kom tilbage. Ellers må det siges, at det var en rigtig god dag for os begge - indkøbsmæssigt.
Da vi efterfølgende sad og slappede af på gågaden, så vi nogle herlige typer. En mand med sminke og sort hår, en mand med meget mærkeligt hår, og især en virkelig grim kvinde med enormt underbid. Hun blev ombejlet af adskillige hjemløse bumser, men hun var kun interesseret i kryds-og-tværsen foran hende. Da jeg endelig fik slæbt Jacob væk fra hans friermål til hende, gik vi i biografen og så Four Brothers, som i øvrigt snart kommer til Danmark, og den er helt sikkert værd at se, hvis man er til hårdtslående action, sjov og/eller flødebollen Mark Wahlberg.
Santa Monica blev sluttet af med at købe 12 coronaer hos en tvær kineser, hvilket skulle være de næste timers underholdning - coronaerne altså!
Vi tog tilbage til hostellet og nød vores øl, mens vi fik en sludder med en canadier på ca. 50 år. Han var en rigtig evighedsrejsende, så han havde absurd mange historier, han kunne fortælle fra alle hans rejser. Og det er noget af det, jeg synes, er rigtig fedt ved at bo på hostel. Man møder så mange forskellige slags mennesker, der har set, hørt og oplevet så meget. Til sidst havde coronaerne dog gjort os så trætte, at vi måtte fortrække til dynerne.
Santa Monica blev sluttet af med at købe 12 coronaer hos en tvær kineser, hvilket skulle være de næste timers underholdning - coronaerne altså!
Vi tog tilbage til hostellet og nød vores øl, mens vi fik en sludder med en canadier på ca. 50 år. Han var en rigtig evighedsrejsende, så han havde absurd mange historier, han kunne fortælle fra alle hans rejser. Og det er noget af det, jeg synes, er rigtig fedt ved at bo på hostel. Man møder så mange forskellige slags mennesker, der har set, hørt og oplevet så meget. Til sidst havde coronaerne dog gjort os så trætte, at vi måtte fortrække til dynerne.
25/8
Endnu en sløv dag på stranden, hvor tiden bare skulle gå, inden jeg skulle køre Anita sydpå for at hente Debbie i John Wayne Airport i Orange County syd for L.A.
Efter lidt lallen rundt på Internettet og kasten med fodbold hentede jeg Anita, som mirakuløst stadig stod, hvor jeg havde forladt hende (en skummel parkeringsplads). Måske var det pga. af den betragtelige mængde fuglelort der havde samlet sig på hendes flotte blå køler. Da jeg kom tilbage med bilen for at hente min kuffet, sad Jacob noget stakåndet efter en løbetur. Det forholder sig således, at jeg sjældent sveder - selv efter hård fysisk aktivitet. Jacob derimod producerer nok til at starte sit eget vandværk. Resultaet ser I på billedet.
Turen sydpå var præget af en lang kø, men efter et stykke klarede det op, og jeg nåede lufthavnen i god tid. Som en anden chauffør kunne jeg så stå og vente. Endelig ankom hun, og vi kørte mod hendes tantes hus, hvor vi skulle tilbringe de næste to dage. Og sikken et hus. Hun boede i et såkaldt "gated community", som er enormt populært i USA. En gruppering af huse, hvor der kun er en hovedvej ud, som er bevogtet af en vagt 24 timer i døgnet. Et underligt koncept for en dansker, men med amerikanernes terrorfrygt, så er det et stort hit derovre. Tantens hus var virkelig flot med udsigt ud over en sø og to både ved badebroen. Igen følte jeg mig som en meget fattig rejsende, der udelukkende var boytoy for en ældre kvinde. Og det var jo ikke så ringe endda.
Endnu en sløv dag på stranden, hvor tiden bare skulle gå, inden jeg skulle køre Anita sydpå for at hente Debbie i John Wayne Airport i Orange County syd for L.A.
Efter lidt lallen rundt på Internettet og kasten med fodbold hentede jeg Anita, som mirakuløst stadig stod, hvor jeg havde forladt hende (en skummel parkeringsplads). Måske var det pga. af den betragtelige mængde fuglelort der havde samlet sig på hendes flotte blå køler. Da jeg kom tilbage med bilen for at hente min kuffet, sad Jacob noget stakåndet efter en løbetur. Det forholder sig således, at jeg sjældent sveder - selv efter hård fysisk aktivitet. Jacob derimod producerer nok til at starte sit eget vandværk. Resultaet ser I på billedet.
Turen sydpå var præget af en lang kø, men efter et stykke klarede det op, og jeg nåede lufthavnen i god tid. Som en anden chauffør kunne jeg så stå og vente. Endelig ankom hun, og vi kørte mod hendes tantes hus, hvor vi skulle tilbringe de næste to dage. Og sikken et hus. Hun boede i et såkaldt "gated community", som er enormt populært i USA. En gruppering af huse, hvor der kun er en hovedvej ud, som er bevogtet af en vagt 24 timer i døgnet. Et underligt koncept for en dansker, men med amerikanernes terrorfrygt, så er det et stort hit derovre. Tantens hus var virkelig flot med udsigt ud over en sø og to både ved badebroen. Igen følte jeg mig som en meget fattig rejsende, der udelukkende var boytoy for en ældre kvinde. Og det var jo ikke så ringe endda.
