USA 2005 - 2/7
Sightseeing til den helt store guldmedalje
Da vi var gået tidligt i seng aftenen forinden, vågnede vi tidligt og var derfor klar til at gå på sightseeing allerede kl. 7.30. Det var både Jacobs og min første gang i New York, og derfor forstod vi ikke rigtigt, at der intet skete, da vi trådte uden for døren.
Vi startede med at tage op i Empire State Building, som er pænt høj, hvis man sammenligner det med Rundetårn. Der var en fantastisk udsigt, og det gav et godt indtryk, hvor stor New York er. Derfra gik vi sydpå på Manhattan og kom ned til Battery Park, hvor
Derudover var der masser af andre gøglere, men mit fokus var ikke så godt, da min mave bare ikke havde det optimalt, hvilket selvfølgelig kun morede Jacob til den grad, at han tog billeder af mig der led - en sand ven.
Fra Battery Park tog vi en færge til Liberty Island, hvor nogle mennesker engang besluttede sig for at stille en stor grøn dame med en fakkel. Ligesom Empire State Building, viste Frihedsgudinden sig at være større end Rundetårn - til vores store overraskelse. Her brugte vi et par timer under et træ med udsigt over New Yorks fantastiske skyline.
Herefter tog vi færgen videre til Ellis Island, som var stedet hvor samtlige immigranter først ankom, da de skulle ind i USA. Her kunne man spore, hvor der boede flest amerikanere med danske rødder i landet, hvilket viste sig at være Californien. Vi valgte at tage immigrationen mindre højtideligt og lavede derfor en fotokavalkade af fede mennesker, som USA som bekendt har en overflod af. Denne tendens fortsatte vi i gennem hele landet, hvilket viser sig på billederne.
Før vi forlod Ellis Island, så vi en SWAT-mand, som virkede meget hård og fokuseret på sit job. Problemet var bare at han var til fods på en lillebitte ø, hvor han intet kunne stille op. Han havde ikke engang en båd til at følge efter eventuelle forbrydere, men hans vrede ansigt antydede, at vi ikke skulle prøve at lave sjov med ham.
Tilbage på fastlandet (eller i hvert fald Manhattan) begav vi os mod Ground Zero. Jeg havde ikke forventet at det ville påvirke mig synderligt, da jeg hverken er amerikaner eller har stor sympati for deres regering og måde at handle på. Men da vi stod der, kæmpede jeg gevaldigt med en klump i halsen, som ikke skyldtes frokosten på McD. Alle navnene på tavlerne, stemningen ved stedet, og så det faktum at en kineser sad og spillede sørgelig musik, gjorde at alle stod med våde øjne og nedslået blik.
Dagen begyndte at gå på hold, og vi travede tilbage til hostellet. Her fandt vi ud af at et par danskere var flyttet ind på vores værelse, og efter et par bajere besluttede vi os for, at vi alle fire skulle vise New York, hvordan det skulle gøres. Hvor gør man bedst det? På Hooters naturligvis.
Til evt. homoseksuelle, der læser det her, så er Hooters et fantastisk koncept med letpåklædte tøser med enorme patter, der serverer fedtet mad og store øl. Vores tjener var dog ret uopmærksom. Undervejs prøvede at jeg at fyre noget af med, at jeg var skribent for et dansk magasin, men man kunne se at pigerne var vant til historier, så en af dem spurgte koldt, om vi skulle have taget et billede med nogle af pigerne. Man skulle jo tro, at hun var tankelæser.
Således blev vores tur på Hooters foreviget med et par billeder. Da regningen ankom havde vores kække tjener skrevet på regningen at: "20% service not included :-)". Vi mente dog ikke, at hun havde gjort sig fortjent til 20%, så hun fik kun 10. Det skulle vi aldrig have gjort, for da hun så dette, kom hun over til os og spurgte, hvad "det her var", mens hun pegede på regningen.
Vi sagde, at det var hvad hun fik nu, men at vi da gerne ville have nogle flere øl, og så kunne hun få nogle flere der. Det var hun ikke enig i og sagde, at hun blev nødt til at gå over til sin chef og fortælle, at vi havde givet så dårlige drikkepenge. Vi besluttede os for at begrænse skaden, og da et møde med hendes chef ikke virkede attraktivt, besluttede vi os for at lave en hurtig exit.
Herefter tog vi færgen videre til Ellis Island, som var stedet hvor samtlige immigranter først ankom, da de skulle ind i USA. Her kunne man spore, hvor der boede flest amerikanere med danske rødder i landet, hvilket viste sig at være Californien. Vi valgte at tage immigrationen mindre højtideligt og lavede derfor en fotokavalkade af fede mennesker, som USA som bekendt har en overflod af. Denne tendens fortsatte vi i gennem hele landet, hvilket viser sig på billederne.
Før vi forlod Ellis Island, så vi en SWAT-mand, som virkede meget hård og fokuseret på sit job. Problemet var bare at han var til fods på en lillebitte ø, hvor han intet kunne stille op. Han havde ikke engang en båd til at følge efter eventuelle forbrydere, men hans vrede ansigt antydede, at vi ikke skulle prøve at lave sjov med ham.
Tilbage på fastlandet (eller i hvert fald Manhattan) begav vi os mod Ground Zero. Jeg havde ikke forventet at det ville påvirke mig synderligt, da jeg hverken er amerikaner eller har stor sympati for deres regering og måde at handle på. Men da vi stod der, kæmpede jeg gevaldigt med en klump i halsen, som ikke skyldtes frokosten på McD. Alle navnene på tavlerne, stemningen ved stedet, og så det faktum at en kineser sad og spillede sørgelig musik, gjorde at alle stod med våde øjne og nedslået blik.
Dagen begyndte at gå på hold, og vi travede tilbage til hostellet. Her fandt vi ud af at et par danskere var flyttet ind på vores værelse, og efter et par bajere besluttede vi os for, at vi alle fire skulle vise New York, hvordan det skulle gøres. Hvor gør man bedst det? På Hooters naturligvis.
Til evt. homoseksuelle, der læser det her, så er Hooters et fantastisk koncept med letpåklædte tøser med enorme patter, der serverer fedtet mad og store øl. Vores tjener var dog ret uopmærksom. Undervejs prøvede at jeg at fyre noget af med, at jeg var skribent for et dansk magasin, men man kunne se at pigerne var vant til historier, så en af dem spurgte koldt, om vi skulle have taget et billede med nogle af pigerne. Man skulle jo tro, at hun var tankelæser.
Således blev vores tur på Hooters foreviget med et par billeder. Da regningen ankom havde vores kække tjener skrevet på regningen at: "20% service not included :-)". Vi mente dog ikke, at hun havde gjort sig fortjent til 20%, så hun fik kun 10. Det skulle vi aldrig have gjort, for da hun så dette, kom hun over til os og spurgte, hvad "det her var", mens hun pegede på regningen.
Vi sagde, at det var hvad hun fik nu, men at vi da gerne ville have nogle flere øl, og så kunne hun få nogle flere der. Det var hun ikke enig i og sagde, at hun blev nødt til at gå over til sin chef og fortælle, at vi havde givet så dårlige drikkepenge. Vi besluttede os for at begrænse skaden, og da et møde med hendes chef ikke virkede attraktivt, besluttede vi os for at lave en hurtig exit.
