Connery

USA 2005 - 19-20/8

Rutschebaner og besudlere

19/8

Vi stod overraskende tidligt op og kørte mod Six Flags Magic Mountain Rollercoaster Park nord for L.A. Lad mig slå én ting fast - alle andre rutschebaner end dem i Six Flags er L-O-R-T.
USA 2005 - 19-20/8
Skal det fortælles fra start af, så stod vi voldsomt lang tid i kø og var til sidst ved at blive sindssyge over anti-terror meddelelsen, der konstant rungede ud af højtalerne. Kun en dreng med meget grimt hår gav lidt kvalitetsunderholdning. Endelig kom vi ind og kunne slå os løs i dette overflodshorn af vild og ekstrem underholdning. Loops, tvist, fart - der var det hele!

Især Goliath med sit næsten vertikale drop og topfart på ca. 140 km/t var en vild oplevelse, men også X, der med alle mulige og umulige drejninger, var rigtig fed underholdning. Vi havde været så kloge ikke at spise noget inden, så forlystelserne kunne nydes uden bræk. Men da vi havde fået nok af de forskellige rutschebaner, fik vi et meget tiltrængt måltid, inden vi kørte hjem.

Tilbage ved hostellet spurgte en tigger, om jeg kunne undvære nogle penge. Mit standard svar, "No, sorry", blev af en eller anden grund ændret af min mund til "No thanks", som blev sagt på en enormt flabet og arrogant måde. Det fattede tiggeren, som gav mig et ondt blik, men jeg besluttede mig for, at det var for besværligt at rode sig ud i en længere undskyldning til en, der finder sin aftensmad/ejendele i en skraldespand.

Det blev tid til bajere på boardwalken, hvor alle mulige hippier frivilligt eller ufrivilligt stod for aftenens underholdning. På en bar talte en mand lige pludselig til os på dansk. Han fortalte, at han spillede i bandet Mimic, som eftersigende skulle være et ret stort heavy metal band, men når jeg indtaster mimic.dk i Explorer, så er det ikke lige det band og de mennesker, jeg så den aften...
ANNONCE
USA 2005 - 19-20/8
20/8

Idag skulle Hanne afleveres, så efter vi havde undret os over, hvordan de manuelle bilvaske kunne skabe profit med 11$ pr. vask, tog vi en genial morgenmad og så videre til udlejningsfirmaet. Her blev vi mødt af det, vi troede, var den asiatiske rengøringshjælp, men hun styrede åbenbart tingene. Desværre styrede hun på ingen måde det engelske sprog, så alle vores spørgsmål blev besvaret med "mmm" og "aha" og et tomt udtryk i ansigtet. Til sidst var vi ved at pande hende en, fordi hun ikke fattede en bjælde, men vi nøjedes med at køre bort i endnu en lejebil. En lille, brugt og halvgrim Suzuki Swift. Navnet Anita blev valgt. Derefter stod den på strand, hvor vi spillede lidt 2 mod 2 amerikansk fodbold mod nogle andre.

Om aftenen tog vi på Circle Bar. Grundet min tur til Orange County senere på ugen, samt en tidlig flyvetur næste week-end, gjorde, at det så ud til at blive vores sidste bytur sammen. Den skulle derfor have max gas, så vi startede med at køre drinksene ned, og inden længe kom der to piger forbi, som vi faldt i snak med. For en gangs skyld snakkede jeg med den pæne, men der var ikke gået mere end 20 sek., før hende Jacob snakkede med, stod og tog voldsomt på ham. På det tidspunkt havde jeg dårligt nok præsenteret mig selv overfor veninden. 30 sekunder senere kiggede jeg igen over imod Jacob, og nu stod de og snavede. Efter 1 minut yderligere fandt jeg ud af, at hende jeg snakkede med, var ret normal i forhold til den anden, men det blev hurtigt afbrudt af Jacob, der tog fat i min arm og sagde: "Red mig, hun har skæg!".

Det viste sig, at hun havde været enormt aggressiv overfor Jacob og havde fortalt ham, at hun alligevel ville kysse ham i løbet af aftenen, så om ikke bare de skulle gøre det nu. Inden Jacob kunne nå at svare, havde hun taget initiativet, men hun havde altså en noget ubehageligt skægvækst. Jacob følte sig voldtaget og overrumplet. Efter vi skred fra de to piger, blev vi derfor enige om, at Jacobs udkårne skulle kaldes Besudleren, og at dette udtryk kunne bruges i al fremtid om en pige, man bare ikke har lyst til at blive kysset af.

Jacob indrømme ugerningen og var så skuffet over den skæggede dame, at han tildelte sig selv ét minuspoint.

Vi kørte flere drinks ned, og på et tidspunkt tog vi et Sambuca shot på størrelse med Rundetårn, og det slog Christian ud og sendte Jacob i favnen på en dame, han var overbevist om ville danse. Meget rammende for denne tur! Det sidste, jeg husker, er, at jeg stavrer hele vejen hjem og går ud som et lys i min seng.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce