Connery

USA 2005 - 15-16/7

Væk fra Boston og til Chicago - som skulle vise sig at hæve denne tur til et helt andet niveau

15/7
USA 2005 - 15-16/7
Kl 05.30 dukkede en storsmilende Jacob op og havde tydeligvis ikke kvaler ved, at han ikke havde været tilbage som aftalt, eller at han ikke havde givet lyd fra sig, så vi tog os et raskt lille morgenskænderi, som var tydeligt præget af, at jeg ikke havde sovet og at Jacob havde scoret Cheryl. Efter vi havde kørt lidt, blev jeg i bedre humør, da Jacob kunne fortælle at Cheryl havde haft rødbeder i madkassen, så han ikke havde fået lov til at klemme sjoveren ind bag hormongardinerne.

Idag skulle være en ren køredag, hvor vi skulle nå så langt som muligt mod Chicago. Vi planlagde dog et stop ved Niagara Falls - ikke som bryllupsrejse, men bare for at nyde det flotte vandfald. Det var en rigtig fed fornemmelse at komme på vejen og så bare sidde og lytte til musik og nyde landskabet, der strømmede forbi os.

På vej mod Niagara så vi en bil, der havde en streamer, hvor der stod:

GUN CONTROL

- is being able to hit your target!


Og den streamer sammefatter vel egentlig alle fordomme, man kan have om underlige, åndssvage og krigsliderlige amerikanere.

Vandfaldene var flotte. Men problemet med sådan en turistattraktion er, at så snart man har set det, så er der ikke så meget mere at lave. Vi besluttede os for at køre videre. Stemningen i kabinen var atter god og med en perlerække af CD"ere blev turen ned omkring Lake Erie en sand fornøjelse.

Det blev til en hård rejsedag, hvor vi nåede hele vejen fra Boston til blot 70 miles rækkevide af Chicago. Vi kørte således 1600 km på 17 timer inkl. stoppet i Niagara Falls. Om aftenen fik vi lige taget et par snapshots af Sabines fantastiske størrelse og komfort.

16/7

Efter 2 timers kørsel ind til Chicago fik vi indlogeret os lidt nord for byen. Vi spadserede rundt, og det gik hurtigt op for os, hvor fed en by Chicago er. Jeg vidste ikke, at Chicagos bymidte lå så tæt på Lake Michigan, og jeg vidste slet ikke at byen har en fantastisk strand. Stranden strækker sig hele vejen fra downtown og nordpå. Vi vendte tilbage til hostellet, hvor vi fik badet og klædt om. Da vi mente, at vi var lækre, var vi klar til at indtage Chicago. Og ved guder - hvor blev den indtaget! Vi startede med at få nogle opvarmningsbajere på en bar ved stranden, som rent faktisk var en gammel flodpram omdannet til bar med scene og det hele. Her faldt jeg i snak med en kvinde, som var ret stiv, men hun mente, at jeg skulle have hendes nummer, så vi kunne tage ud at løbe en dag. Jeg ville have ringet, hvis ikke jeg hadede at løbe.
ANNONCE
USA 2005 - 15-16/7
Tiden rykkede hastigt videre, og vi stillede os i kø på et diskotek. Her blev jeg afvist for at have t-shirt og for sporty sko på. Derfor gik vi over på den modsatte side af gaden, hvor The Hunt Club lå. Den beslutning viste sig at være den bedste på turen.

Der var godt gang i den på diskoteket, og der kom hele tiden piger op til os, der ville snakke. På et tidspunkt stod vi på et plateau og så ud over dansegulvet. Her lagde jeg mærke til, at en tøs stod og kiggede på Jacob konstant, så som den gode ven jeg er, sagde jeg, at jeg lige ville gå en runde, og så kunne han jo snakke med hende. Jeg gik min runde og blev hijacket af nogle ældre farlige kvinder, men ud af øjenkrogen kunne jeg se, at pigen kom op til Jacob. Der gik dog ikke mere end et minut, før han kom over til mig og med anstrengt mine sagde: "Red mig!". Følgende samtale havde åbenbart udspillet sig:

Tøs: "So where are you from?"

Jacob: "From Denmark"

Tøs: "WOOOW, do you do drugs?

Jacob: "No, do you?"

Tøs: "Yeah man, drugs are funny!"

Vi fortrak derfor til den nedre bar. På et tidspunkt var Jacob offensiv (som altid) og fik derfor succes med at få en pige ud og danse. Der stod jeg så alene og forladt, men jeg hankede op i mig selv og tænkte, at nu måtte jeg selv være offensiv. Jeg fik øje på en pige, som jeg skød til at være ca. 23-24 år med et rigtig sødt ansigt. Jeg gik op til hende og sagde hej. Hun svarede: "Either you"re gay or you"re European! Jeg fik hurtigt om end noget befippet svaret, at jeg såmend var europæer. Hendes navn var Debbie (navnet er ændret, fordi det er sådan lidt agentagtigt at gøre sådan noget). Derefter spurgte jeg, om hun ville med ud og danse, men hun ville hellere bare stå og snakke. Vi sludrede så frem og tilbage. Vi kom tættere og tættere, og efter jeg havde danset med hende i evigheder, og alle de rigtige tegn havde vist sig, prøvede jeg at kysse hende, men det havde hun kun latter til overs for. Hun sagde, at hun ikke skulle score nogen, og at jeg bare kunne gå efter en anden. Jeg ved ikke om det var den enorme mængde tid investeret i hende eller om det var ren dovenskab, men jeg lod hende i hvert fald ikke slippe så let.

Så som en der ikke vil tage nej for et svar, blev jeg ved, og til sidst gav det faktisk pote. Vi fik kysset, og hun spurgte, om vi skulle tage hjem til hende. Det havde jeg ingen indvendinger imod, så jeg gik over til Jacob, som i øvrigt sad og snakkede med en ufatteligt smuk pige, og fortalte ham, at jeg smuttede, og at vi kunne mødes på hostellet dagen efter kl. 11.

Da vi kom hjem til hende, begyndte jeg at blive lidt mistænkelig. Det lå ved strandfronten i Chicago, som er noget af det dyreste, og det var en meget flot ejendom. Da vi trådte ind i lejlighedskomplekset, sagde hun henkastet, at det var en af de bygninger hun administrerede.

Hvis ikke det gjorde mig imponeret, så blev jeg det i hvert fald, da vi trådte ind i hendes luksuslejlighed. Lækre møbler, kæmpe plasma tv og udsigt ud over den forestående solopgang over Lake Michigan. Alt i alt kunne jeg bare ikke få det til at passe, at så ung en pige havde klaret det så godt allerede, men USA er jo trods alt mulighedernes land. Jeg var dog stadig i tvivl, så efter jeg havde samlet lidt mod til mig, sagde jeg:

Christian: "Sorry for asking, but how old are you?"

Debbie: "How old are you?"

Christian: "22"

Debbie: "Let"s just say that I"m more than a decade older than you..."

Nå for dælen. Men hun lignede jo en i starten af 20"erne, og jeg så ingen barnestol eller andet, så jeg så det bare som en oplevelse. Vi kom ind i sengen, og efter hun havde spillet kostbar, i hvad der synes som en evighed, overgav hun sig til Dr. Love. Det var helt fantastisk sex, og I skal ikke snydes for afslutningen. Netop som jeg skal til at komme, hopper hun af, tager det hele i munden, sluger, kigger så op på mig, blinker, og siger: "Welcome to Chicago!"

Vi lader det stå et øjeblik...

WOW, jeg var forelsket! Jeg følte mig klar til at give hende ringen på fingeren i det øjeblik. Magen til frækkert skal man lede længe efter. Jeg faldt i søvn som en lykkelig mand...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce