USA 2005 - 13-14/8
Skandaleaften med mindre man kan lide tatoveringer
13/8
Vi fik sovet længe, og derefter gik vi ud for at se på de sidste casinoer. The Venitian skuffede umiddelbart, men Wynn var helt i gennem imponerende, hvilket i sig selv var svært, da vi efterhånden havde set en del forskellige hoteller.
Som nyeste og dyreste hotel i Las Vegas, står det til en sum af ca. 2,7 mia $ eller ca. 18 mia. kr., om man vil. Alt var så flot og gennemført, at man ikke kunne gøre andet end bare at måbe.
Da vi gik i gennem casinoet, faldt vi i staver ved et high-roller bord, hvor en mand sad og spillede Blackjack med minimumsindsats på 1000$. Han sad med ca. 140.000$ i chips og virkede fuldstændig upåvirket af, om han vandt eller tabte. Der stod et ensemble af mennesker, der sørgede for at han havde drinks osv., og idet vi åbenbart stod lidt for tæt på, blev vi bedt om at gå lidt tilbage.
Hvis ikke man gad gamble, kunne man slå et smut forbi kunstudstillingen, som med utallige kendte kunstnere såsom Van Gogh, Renoir, Monet m.fl. husede malerier for en værdi af ca. 300 mio. $.
Vi valgte at se på en anden slags kunst - nemlig Ferrari forhandleren, som også lå i hotellet. Her kunne man altså efter en god dag ved bordene lige trille ud i sin nye Ferrari - det er verdensklasse!
Vi besluttede os for, at vi ikke ville forlade Las Vegas uden at se et Cirque-du-Soleil show, og da byen pt havde 4 forskellige, bestilte vi billetter til "O" showet på Bellagio.
Det var ligesom KA enormt flot sat op og meget fokuseret på vand, som jo også var selve Bellagios tema. Det primære i showet var derfor synkron vandakrobatik og udspring. Jeg ville meget hellere have set KA, som var opbygget omkring martial arts, men vi måtte tage til takke, hvilket ikke var så slemt endda. Bagefter så vi Bellagios springvand på tæt hold. Deres show er så smukt og velkoordineret - det skal bare opleves!
Vi fik sovet længe, og derefter gik vi ud for at se på de sidste casinoer. The Venitian skuffede umiddelbart, men Wynn var helt i gennem imponerende, hvilket i sig selv var svært, da vi efterhånden havde set en del forskellige hoteller.
Som nyeste og dyreste hotel i Las Vegas, står det til en sum af ca. 2,7 mia $ eller ca. 18 mia. kr., om man vil. Alt var så flot og gennemført, at man ikke kunne gøre andet end bare at måbe.
Da vi gik i gennem casinoet, faldt vi i staver ved et high-roller bord, hvor en mand sad og spillede Blackjack med minimumsindsats på 1000$. Han sad med ca. 140.000$ i chips og virkede fuldstændig upåvirket af, om han vandt eller tabte. Der stod et ensemble af mennesker, der sørgede for at han havde drinks osv., og idet vi åbenbart stod lidt for tæt på, blev vi bedt om at gå lidt tilbage.
Hvis ikke man gad gamble, kunne man slå et smut forbi kunstudstillingen, som med utallige kendte kunstnere såsom Van Gogh, Renoir, Monet m.fl. husede malerier for en værdi af ca. 300 mio. $.
Vi valgte at se på en anden slags kunst - nemlig Ferrari forhandleren, som også lå i hotellet. Her kunne man altså efter en god dag ved bordene lige trille ud i sin nye Ferrari - det er verdensklasse!
Vi besluttede os for, at vi ikke ville forlade Las Vegas uden at se et Cirque-du-Soleil show, og da byen pt havde 4 forskellige, bestilte vi billetter til "O" showet på Bellagio.
Det var ligesom KA enormt flot sat op og meget fokuseret på vand, som jo også var selve Bellagios tema. Det primære i showet var derfor synkron vandakrobatik og udspring. Jeg ville meget hellere have set KA, som var opbygget omkring martial arts, men vi måtte tage til takke, hvilket ikke var så slemt endda. Bagefter så vi Bellagios springvand på tæt hold. Deres show er så smukt og velkoordineret - det skal bare opleves!
Derfra tog vil til Palms, hvor vi stillede os i kø til Ghostbar, som ligger på toppen af hotellet. Køen blev forsynet med drinks af en lækker pige, der kørte rundt med en mindre bar, hvor man kunne købe forfriskninger. Hun var ekstremt lækker og havde nogle kæmpe patter, så da hun bukkede sig ned efter en tabt serviet lige foran os, røg ordene bare ud: "Hold kæft nogle store patter".
Hun viste sig at hedde Line og komme fra Albertslund...
Hun tog det nu meget pænt, at jeg lige havde kommenteret størrelsen af hendes yver, men da jeg stod rød i ansigtet som en tomat og følte mig meget dum, bar hun over med det. Hun har sikkert også hørt det før. Jacob prøvede at udnytte situationen ved at virke som den voksne og smarte, så han kunne score hende - men uden held.
Vi kom op i elevatoren og efter bare 5 min., havde min selvtillid fået et hak op, da to piger uafhængigt at hinanden havde sagt, at jeg så godt ud.
Senere på aften røg Jacob på en tøs, og jeg indså, at jeg var ansat til at tage veninden. En noget farligere trunte med en endnu farligere tatovering på tværs af brystet, men jeg havde ingen moral eller interesse.
Hun viste sig at hedde Line og komme fra Albertslund...
Hun tog det nu meget pænt, at jeg lige havde kommenteret størrelsen af hendes yver, men da jeg stod rød i ansigtet som en tomat og følte mig meget dum, bar hun over med det. Hun har sikkert også hørt det før. Jacob prøvede at udnytte situationen ved at virke som den voksne og smarte, så han kunne score hende - men uden held.
Vi kom op i elevatoren og efter bare 5 min., havde min selvtillid fået et hak op, da to piger uafhængigt at hinanden havde sagt, at jeg så godt ud.
Senere på aften røg Jacob på en tøs, og jeg indså, at jeg var ansat til at tage veninden. En noget farligere trunte med en endnu farligere tatovering på tværs af brystet, men jeg havde ingen moral eller interesse.
Vi tog alle sammen tilbage til vores hotel, hvor jeg tog sengen og Jacob sovesofaen. Der var noget mærkeligt og enormt ufedt ved at ligge med en, mens ens kammerat lå med en anden, kun adskilt af en tynd skydedør, så man kunne høre alt, hvad der foregik. Undervejs kaldte hun mig Christopher, så romancen var i top. Derudover blev hun ved at spørge mig om min familie, og jeg blev ved med at tænke, hvor ligegyldigt det dog var og håbede på, at det snart var overstået. Det blev til et kedeligt blowjob fra helvede, og så måtte Christian bare sove. Jacob fik derimod garnet hende den anden i noget tid. Men han syntes, det var ligeså ufedt, så de stoppede midtvejs, og generelt må det siges, at denne aften viste, hvor skandaløst det kan gå i Vegas, når man blander sprut, europæere og stive amerikanere sammen...
14/8
Tøserne skulle heldigvis nogenlunde tidligt afsted, men stadigvæk varede det som en evighed, inden de skred. Vi var ret ramt af tømmermænd, så inden vi skulle vinke farvel til Vegas, lå vi og sundede os lidt ved poolen. Da vi var ved at tjekke ud, kunne Jacob ikke finde sin taske. Til sidst kom han i tanke om, at han havde gemt den væk aftenen forinden, da hans tiltro til pigerne kunne ligge på et meget lille sted, hvilket bevidner om, hvilken klasse de var i.
Jeg fik tjekket mail, hvor Debbie havde skrevet, at hun var i og omkring Los Angeles den 25-28. og håbede jeg ville mødes med hende, så det så ud som om det kunne lade sig gøre at se hinanden igen.
Hanne blev læsset, og det var med en tvetydig følelse, at vi forlod Las Vegas. En by hvor man aldrig keder sig, men på den anden side heller aldrig får fred...
På vej gennem ørkenen "nød" vi et måltid på Mad Greek Café. Skørt var det i hvert fald - bare på den dårlige måde. Derfra var det ren kørsel vestpå mod kysten og San Diego.
Vi nåede San Diego lidt ud på aftenen, og det virkede umiddelbart som en rigtig fed by, selvom hostellet og manageren var meget underlige! Vi spiste aftensmad og gik til sidst trætte i seng efter nogle hårde dage i Las Vegas.
14/8
Tøserne skulle heldigvis nogenlunde tidligt afsted, men stadigvæk varede det som en evighed, inden de skred. Vi var ret ramt af tømmermænd, så inden vi skulle vinke farvel til Vegas, lå vi og sundede os lidt ved poolen. Da vi var ved at tjekke ud, kunne Jacob ikke finde sin taske. Til sidst kom han i tanke om, at han havde gemt den væk aftenen forinden, da hans tiltro til pigerne kunne ligge på et meget lille sted, hvilket bevidner om, hvilken klasse de var i.
Jeg fik tjekket mail, hvor Debbie havde skrevet, at hun var i og omkring Los Angeles den 25-28. og håbede jeg ville mødes med hende, så det så ud som om det kunne lade sig gøre at se hinanden igen.
Hanne blev læsset, og det var med en tvetydig følelse, at vi forlod Las Vegas. En by hvor man aldrig keder sig, men på den anden side heller aldrig får fred...
På vej gennem ørkenen "nød" vi et måltid på Mad Greek Café. Skørt var det i hvert fald - bare på den dårlige måde. Derfra var det ren kørsel vestpå mod kysten og San Diego.
Vi nåede San Diego lidt ud på aftenen, og det virkede umiddelbart som en rigtig fed by, selvom hostellet og manageren var meget underlige! Vi spiste aftensmad og gik til sidst trætte i seng efter nogle hårde dage i Las Vegas.
