Connery

Unisport åbner vild flagskibsbutik i København

Mini museum, Messi og over 250 forskellige støvler

Unisport.dk er nok en af de første go-to sites, når der shoppes fodboldstøvler - i hvert fald her i landet. 

Når det så er sagt, er det selvfølgelig ikke det samme at købe et par fodboldstøvler over nettet, som i en butik. Bevares, det kan lade sig gøre at shoppe dem, hvis man i forvejen kender de forskellige mærkers pasform og fit, men skal man ud i et nyt mærke, er det rart lige at prøve dem af først. 

Derfor er der også en mening med galskaben, når Unisport.dk åbner dørene op til deres nye flagship store ved Jorcks Passage inde på Strøget. 

ANNONCE
Unisport åbner vild flagskibsbutik i København

Indretning for 6 millioner

Butikken er specialdesignet, og der er efter sigende blevet smidt godt seks millioner kroner i indretningen. Det ses da også, at ambitionerne er store, når man kigger på de design-billeder vi har modtaget fra butikken. 

I kælderen på den nye butik finder man butikkens ’boot room’, der i højsæsonen vil vise et sortiment af 250 forskellige fodboldstøvler. Det særlige er dog, at der på væggene hænger tablets, hvor man kan læse informationer om produkterne og se videoanmeldelser fra Unisport.dk’s egen WebTV-kanal. Her ligger også butikkens ”try-on zone” belagt med kunstgræs, hvor man både kan afprøve støvlens egenskaber, fit og boldberøring.

Der er gjort en del ud af at sammenflette alle fordelene og mulighederne fra butikkens online univers, for at tilføje ekstra service til de fysiske kunder.

ANNONCE

Messi på museum

Som enhver flagskibsbutik, skal der selvfølgelig også være noget ekstraordinært, til at trække kunder ind ad døren. 

I første omgang bliver det en lille attraktion for Messi-fans: 

I hjertet af butikken finder man et fast mini-museum, der altid viser en udstilling med unikke fodboldprodukter, som ikke kan opleves andre steder i verden. I forbindelse med åbningen vil man kunne nærstudere blandt andre Lionel Messis Ballon D’or trofæer hentet direkte fra Messi-museet i Barcelona, samt fodboldtrøjer og fodboldstøvler han har spillet i.

Desuden vil der være prototyper af Adidas’ Primeknit fodboldstøvler, som er den nyeste innovation inden for fodboldstøvler. En teknologi der gør, at man i 2016 vil se professionelle fodboldspillere have fodboldstøvler uden snørebånd.

ANNONCE
Unisport Flagship Store

Hvornår: Åbner den 5. december 2015

Hvor: Jorcks Passage, Strøget, København

Del

Seneste nyt

Annonce