Rejseliv

‘Under’ er Europas første undervandsrestaurant – og en imponerende designperle

Her har du Norges hotteste restaurant lige nu

‘Under’ er Europas første undervandsrestaurant – og en imponerende designperle
Foto: Ivar Kvaal
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 22. marts 2019
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede

Det internationale, norsk-grundlagte arkitektfirma Snøhetta har færdiggjort en misundelsesværdig bygning i hjemlandet.

Der er tale om europas første undervandsrestaurant Under, der er opført ved Lindesnes, på det sydligste punkt af Norges kyster, hvor vindene fra nord og syd mødes. 

 

Foto: Ivar Kvaal
Foto: Ivar Kvaal

Bygningen er en 34 meter lang monolitisk form, der bryder med vandoverfladen og går direkte til havbunden, der ligger fem meter under overfladen.

Her er det store trækplaster et 11 meter bredt og 3.4 meter højt panoramavindue, der giver direkte udsynet til havet og det medfølgende dyreliv og miljø. 

Foto: Inger Marie Grini/Bo Bedre Norge
Foto: Inger Marie Grini/Bo Bedre Norge

Restauranten har plads til 30-40 gæster af gangen, og chefkøkken er danske Nicolai Ellitsgaard, der kommanderer et internationelt hold på 16 personer, med erfaring fra verdens bedste Michelin restauranter. 

Restauranten holder sit kulinariske fokus på fine dining – med lokale råvarer og et særligt fokus på et bæredygtigt forhold til nærmiljøet. Ellitsgaard skulle efter sigende have fundet en lokal tang, der smager i nærheden af trøffel. 

Til start tilbyder restaurant Under en 18-retters smagsmenu, der er stærkt inspireret af havet og kysten. Priserne starter fra 2200 norske kroner, per person. 

 

 

Foto: André Martinsen
Foto: André Martinsen

Foruden en restaurant, kommer Under-bygningen også til at danne ramme for forskningsfaciliteter, der skal undersøge marinebiologiske forhold i området. Restauranten og forskerne er i løbende dialog, og marinebiologerne rådgiver restauranten om, hvilke dyr og mængder, som restauranten kan benytte sig af, uden at belaste den naturlige balance. 

Det er en ret imponerende og interessant omgang.

Besøg Restaurant Under

Læs mere om bygningen på Visit Norway

Italiens største gaming-museum åbner i Rom: GAMM fejrer videospillets kultur

Læs også: Italiens største gaming-museum åbner i Rom: GAMM fejrer videospillets kultur

Disneyland Paris fejrer Notre-Dame med nyt spektakulært drone- og fyrværkerishow

Læs også: Disneyland Paris fejrer Notre-Dame med nyt spektakulært drone- og fyrværkerishow