Ukrainske krigsfanger udsat for russisk vanvid: stød i skridtet og syge Zelensky-jokes

En FN-rapport fra februar viser, at over 95 % af de interviewede ukrainske krigsfanger har været udsat for tortur eller mishandling.

Mere end halvdelen af dem siger, at de også blev udsat for seksuel vold.

Suppekøkken og stød i skridtet

Oleksii Sivak, en tidligere ukrainsk sømand, blev taget til fange i sit hjem i Kherson i 2022.

Hans forbrydelse var, at han lavede mad til ældre borgere og satte ukrainske flag op ved et suppekøkken.

Det var åbenbart nok til at blive slæbt væk til et russisk fangecenter, som hurtigt viste sig at være mindre “center” og mere “torturlab.”

Ifølge Sivak fik fangerne sat elektroder fast til deres kønsdele, hvorefter der blev sendt stød gennem kroppen.

Russerne kaldte det “at ringe til Biden”

“De ville ydmyge mig,” siger Sivak. “Det er indlysende. Hvad gør mest ondt på en mand? Du rammer hans kone eller hans kønsorganer.”

“Hvad lavede du i Mariupol, soldat?”

En anden tidligere fange, Illya Illiashenko, blev fanget efter slaget om Azovstal i Mariupol og transporteret til et russisk center nogle snese kilometer over grænsen.

Her gik det hverken værre eller bedre, end at han blev smidt nøgen op ad en væg og tævet mellem benene med en hammer.

“En anden gang kastede de mig nøgen på gulvet og satte elektriske klemmer på min anus og mine kønsdele. De gav mig stød, mens de råbte: ‘Hvad lavede du i Mariupol? Hvem gav dig ordrer?'”

Ifølge ham har overgrebene muligvis ødelagt hans evne til at få børn. Fordi tortur åbenbart ikke er komplet uden lidt permanent ødelæggelse.

Fra mareridt til mental førstehjælp

Både Sivak og Illiashenko er i dag frie mænd, fysisk i hvert fald. Psykisk hænger minderne stadig fast som kold sovs på en plastikbakke.

Derfor har de stiftet The Ukrainian Men’s Network, et fællesskab for overlevende, hvor man kan dele sin historie, få terapi og måske få sat livet lidt sammen igen.

“I fangeskab kunne din cellekammerat altid hjælpe dig, måske bare ved at give dig vand eller et håndtryk. Hvorfor skulle vi ikke fortsætte med at hjælpe hinanden herude?” siger Sivak.

Målet er at sørge for, at dem der slipper ud af fangenskab ikke også mister sig selv på vejen ud.