Verden

Ukrainsk pressekontor afslører: Så meget tjente Zelensky i 2024

Det fremgår af præsidentens offentlige indkomstopgørelse, som blev offentliggjort søndag.

Ukrainsk pressekontor afslører: Så meget tjente Zelensky i 2024
Foto: Presidential Communications Office, Public domain, via Wikimedia Commons

Den ukrainske præsident har haft gang i obligationsmarkedet for at spæde til lønnen som præsident i det krigshærgede land.

Offentliggjort søndag

Ifølge Ukraines præsidentielle presseafdeling tjente Volodymyr Zelensky og hans familie cirka 2,5 millioner danske kroner i 2024.

Det fremgår af præsidentens offentlige indkomstopgørelse, som blev offentliggjort søndag.

Omtrent halvdelen af den samlede indkomst kom fra salg af statsobligationer, og den anden halvdel kom fra præsidentens løn, renter på bankindskud og lejeindtægter fra privat ejendom.

Presseafdelingen oplyste også, at kontantbeholdningen i Zelensky-familien stort set er uændret ved årets udgang. Hvor mange sedler der ligger i madrassen, blev dog ikke nævnt.

Sammenlign lige med Hr. og Fru Ukraine

Hvis du sidder og tænker, at 2,5 millioner kroner ikke lyder så vanvittigt for en statsleder i krigstid, så tænk lige på konteksten:

Den gennemsnitlige månedsløn i Ukraine ligger i omegnen af 18.000 hryvnia – det svarer til cirka 3.500 danske kroner pr. måned.

Det betyder, at den gennemsnitlige ukrainer i 2024 tjente omkring 42.000 kroner om året.

Zelensky og familien har altså hevet næsten 60 gange så meget hjem som gennemsnitsborgeren.

Selvom præsidenten måske ikke har haft tid til at svælge i pengene, har han næppe stået og vendt hver en 5-hryvnia på torvet.

Zelensky har tidligere udtalt, at hans familieliv følger en “5+5”-model. Ikke fordi det lyder som en motionsplan, men fordi han får 5 minutters kvalitetstid om morgenen og 5 minutter om aftenen med sine børn.