Krig

Ukraine sender 15.000 robot-soldater til fronten mod Rusland

Mens verden venter på en skrøbelig våbenhvile, sætter Ukraine turbo på den teknologiske krigsførelse.

Ukraine sender 15.000 robot-soldater til fronten mod Rusland
Foto: X

Med intet mindre end 15.000 robot-soldater der snart er på vej mod østfronten, bliver kampen mod Rusland nu ført med støjsvage, elektriske dræbere, der er udviklet til at støtte tropper og sprede rædsel blandt de russiske linjer.

Det er den største bølge af autonome enheder Kyiv har sendt i kamp, og de ukrainske militærledere håber, at de høj-teknologiske krigere kan tippe balancen i deres favør – igen.

Ukraines nye favorit i metal

Blandt robotterne finder man modellen Lyut, bevæbnet med 7,62 mm ammunition – samme kaliber som den ikoniske AK47.

Den bruges både til overvågning og ildstøtte, og kan ifølge de ukrainske kilder affyre skud fra flere vinkler samtidig med, at den opererer både dag og nat.

Lyut er testet i kamp og udviklet til at følge infanteriet, men kan også bruges som et selvstændigt angrebsvåben, når fjenden skal tages på sengen.

Europa overhaler USA i støtte til Ukraine – næsten 180 mia. kr. foran

Læs også: Europa overhaler USA i støtte til Ukraine – næsten 180 mia. kr. foran

Robotkrigen har for alvor ramt Europa

Produktionen af de ukrainske robotter foregår i hemmelige faciliteter inde i landet, og det er ikke småting, der ruller ud.

Robotterne bliver transporteret i pickups, drives af lydløse elmotorer og kan fungere i temperaturer helt ned til minus 20 grader. Tænk Tesla møder Skytteren.

Føreren sidder i sikkerhed langt fra frontlinjen og styrer robotten eksternt – en løsning, der sparer liv i en krig, hvor Ukraine har lidt massive tab.

Det ukrainske forsvarsministerium har allerede investeret over 1 milliard kroner i robotkrigsførelse i første kvartal af 2025, og man forventer, at det kun er begyndelsen.

Dog er teknologien stadig i udvikling. Udfordringer som offroad-performance, stabile forbindelser og træning af mandskab er stadig på to-do-listen.

Rusland vil bruge konfiskeret amerikansk virksomhed til at fodre soldater

Læs også: Rusland vil bruge konfiskeret amerikansk virksomhed til at fodre soldater

Rusland truer Tyskland med krig hvis Ukraine angriber med Taurus-missiler

Læs også: Rusland truer Tyskland med krig hvis Ukraine angriber med Taurus-missiler