Connery

Ugidelig

Hvornår har du sidst været sådan rigtig ugidelig?

Hvor lang tid er det siden du slet ikke foretog dig noget? Jeg tænker ikke på almindeligt dovenskab eller pligtudskydelse, men på koncentreret tidsspilde. Der er færre end du lige regner med, der mestrer denne kunst. Så hvis du skal finde noget på nettet, der er så gudjammerlig kedeligt, at du får flimmer for øjnene af det, skal du lede længe, og ihærdigt.

At pille næse er nok den mest nytteløse aktivitet man kan forestille sig. Alligevel er der en, som har gjort det til sit livs vigtigste opgave her i livet. Den danske kunstner Jan skovgård skal bare tjekke sine egne næsekamre ud for at finde råmateriale til sine værker.

Besøg: Næsepilleren

Kropsfunktionerne spiller unægtelig en stor rolle i vores liv, så lad os blive ved det emne. Bag det besynderlige navn The Ever Updating Chaos Cluster finder du et helt og aldeles almindeligt dansk wc. I stedet for at sidde og se græsset gro, kan du overvåge dette "lokum" 24 timer idøgnet, via webcam. Hvis du altså vil være rigtig ugidelig.

Besøg: Et Dansk WC

Hvis du gerne vil slippe for kærestens brok, og ser det som et plus, at udstille din dovenskab offentligt med en fra kassen, kan du planlægge værtshusturen ganske nøje, og uden anstrengelser. Værtshuslisten har lavet en uendelig lang liste med anmeldelser af de Københavnske værtshuse. Her kan du guide dig gennem ved hjælp af faktorer som atmosfære eller alkoholforbrug.

Besøg: Værtshuslisten

Måske er du mere til frie tanker og fantasier! Så skal du besøge det fiktive Fyrstedømme, Corvinia. Det er et oplyst enevælde med egen heraldik og grundlov, som nogle måske vil genkende. De mener f.eks. at dansk er blandt de officielle sprog og at højskolesangbogen er en del af vores kulturarv.

Besøg: Fyrstedømmet Corvinia

Hvis du alligevel får dårlig samvittighed over din ligegyldighed og din dovenskab, så mind dig selv om, at der findes kulturer, hvor uhyrelig travlhed ikke er så anset som den er her i Danmark. Det kræver faktisk meget stor koncentration at tænke ingenting. Den letteste vej er at meditere, hvilket du kan lære en masse om på Det Tibetanske Webhotel, hvor du ligeledes kan læse en masse om Dalai Lamas livshistorie eller du kan se på Tibetansk kunst. Hvis du, og måske også din kæreste, er så dovne, at I ikke engang gider gå hen til biografen for at se Brad Pitt i orange gevandter i filmen Syv år i Tibet, så kan I her se stills fra filmen og opnå den totale følelse af dovenskab.

Besøg: Det Tibetanske Webhotel

Hvis det her ikke var kedeligt nok, kan du selv surfe en tur ind i cyberspace, men anstreng dig ikke for meget, så smutter det kedelige bare forbi din næse.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce