Connery

Ugens underligste spil: Survival of the Fetus

Kan du overleve ni måneder i livmoderen?

Fra tid til anden kan man falde over ting på Kickstarter, der får en til at slå øjnene op en ekstra gang og måske endda reagere, som jeg gjorde... 

Har jeg læst rigtigt? Survival of the... Et spil om et foster, der bekæmper en kvindes forsøg på at abortere

Når man er i midten af tyverne, udgør idéen om abort enten ens værste mareridt eller kilden til frelse.
Og det er måske den slags betragtninger, der har fået indieudvikleren Impulse Game Studios til at skabe et spil, der beskriver one-night-standets værste skæbne: et modstandsdygtigt væsen der vokser i maven på kvinden, man har været sammen med.

Indrømmet. Ovenstående kan også beskrive indledningen til en Alien-film, men set i lyset af konsekvenserne af de to scenarier, så virker en uønsket graviditet, som den største af to onder.

Om spillet

Spillet er inspireret af 90'ernes SNES og Megadrive spil, hvilket betyder at tempoet og sværshedgraden ikke kommer til at tilgodese nybegynderne. Man kan således forvente et fast-paced survival spil med en story mode, der kommer til at hedde "Fetus Won't Leave" med ni forskellige verdener (tja.. måneder er vel mere slående) og masser af enkelte baner i hver verden. 

Formålet med Kickstarteren er således at tilføje ekstra features som co-op-gameplay, hvor du sammen med en ven kan løse missioner i "Twin Mode". 
Og som om at koncepten ikke var provokerende nok, så ønsker Impulse Game Studios også at tilføje en unlockable game mode, der hedder "Fetus Won't Live". Yikes!

Demo

Du kan læse mere om spillet på Kickstarter eller straks gå i gang med en demo af spillet på Impulse Games Studios egen hjemmeside.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce