UFO V: Flere videnskabsmænd har med egne øjne set UFO'er
Anerkendte videnskabsmænd bekræfter, at UFO'er er en realitet!
Om aftenen den 25. august 1951 sad dr. W. I. Robinson, professor i geologi ved Texas polytekniske læreanstalt i sin have i Lubbock og talte med to kolleger, dr. A. G. Oberg, professor i teknisk kemi, og professor W. L. Ducker, chef for læreanstaltens oliekemiske laboratorium. Pludselig så de tre videnskabsmænd en række lysende punkter, der fór henover himlen i løbet af få sekunder. De var nærmest kugleformede, og der var omkring tre
Mellem august og november samme år observerede professor W. L. Ducker tolv gange lignende fænomener, og flere af hans kolleger og hundreder af andre iagttagere omkring byen Lubbock så op til tre formationer på én nat.
Mellem august og november samme år observerede professor W. L. Ducker tolv gange lignende fænomener, og flere af hans kolleger og hundreder af andre iagttagere omkring byen Lubbock så op til tre formationer på én nat.
Natten til den 30. august lykkedes det den 18-årige Carl Hart at tage fem fotografier af disse mystiske eskadriller. Hans billeder viser atten til tyve lysende genstande, der er ordnet i én eller to halvmåneformationer. På nogle af fotografierne kan man ved siden af hovedformationen se en større lysende plet -- som et moderskib der svæver nær sin luftbårne yngel. Luftvåbnets eksperter har ikke kunnet påvise, at Harts billeder er falsknerier. Lyspletterne er alt for klare til, at der kan være tale om reflekser, og de må derfor være gengivelser af selv-lysende legemer.
Professorerne Ducker, Oberg og Robinson foruden flere andre videnskabsmænd er enige om, at de flyvende genstandes lydløshed kun kan forklares, hvis man anslår deres højde over jordoverfladen til mindst 16 kilometer og deres hastighed til omkring 29,000 kilometer i timen.
Natten til den 2. november 1951 flammede en grøn ildkugle henover
Arizonas himmel. Som et projektil susede den østpå, parallelt med jordoverfladen, indtil den. eksploderede i et uhyggeligt fyrværkeri af lys -- uden en lyd. Mindst 165 mennesker så det utrolige syn, og mange hundrede har oplevet noget lignende, for bjergene i det sydvestlige USA har lige siden december 1948 gang på gang ligget badet i ildkuglernes grønne skær.
Man kunne forestille sig jorden i en ukendt sværm af meteorer, men den teori afviser dr. Lincoln La Pal, som er chef for New Mexico universitetets meteorinstitut. Almindelige ildkugler lyser ikke grønt, de bevæger sig i baner bestemt af tyngdekraften, de larmer som godstog, når de passerer, og man finder meteorsten, hvor de rammer jordoverfladen. De grønne ildkugler, der eksploderer i det sydvestlige USA, svarer ikke denne beskrivelse. Det er umuligt at sige, hvad disse grønne ildkugler er, det er nemmere at fastslå, hvad de ikke er: De er ikke psykologiske fænomener. Hvis man tvivler på, at de iagttagere, som er nævnt i denne artikel, faktisk har set, hvad de hævder at have set, kan man ligeså godt tvivle på, at normale mennesker kan kende en elefant fra en brødmaskine. De er heller ikke produkter af amerikansk videnskabelig forskning.
Professorerne Ducker, Oberg og Robinson foruden flere andre videnskabsmænd er enige om, at de flyvende genstandes lydløshed kun kan forklares, hvis man anslår deres højde over jordoverfladen til mindst 16 kilometer og deres hastighed til omkring 29,000 kilometer i timen.
Natten til den 2. november 1951 flammede en grøn ildkugle henover
Arizonas himmel. Som et projektil susede den østpå, parallelt med jordoverfladen, indtil den. eksploderede i et uhyggeligt fyrværkeri af lys -- uden en lyd. Mindst 165 mennesker så det utrolige syn, og mange hundrede har oplevet noget lignende, for bjergene i det sydvestlige USA har lige siden december 1948 gang på gang ligget badet i ildkuglernes grønne skær.
Man kunne forestille sig jorden i en ukendt sværm af meteorer, men den teori afviser dr. Lincoln La Pal, som er chef for New Mexico universitetets meteorinstitut. Almindelige ildkugler lyser ikke grønt, de bevæger sig i baner bestemt af tyngdekraften, de larmer som godstog, når de passerer, og man finder meteorsten, hvor de rammer jordoverfladen. De grønne ildkugler, der eksploderer i det sydvestlige USA, svarer ikke denne beskrivelse. Det er umuligt at sige, hvad disse grønne ildkugler er, det er nemmere at fastslå, hvad de ikke er: De er ikke psykologiske fænomener. Hvis man tvivler på, at de iagttagere, som er nævnt i denne artikel, faktisk har set, hvad de hævder at have set, kan man ligeså godt tvivle på, at normale mennesker kan kende en elefant fra en brødmaskine. De er heller ikke produkter af amerikansk videnskabelig forskning.
Amerikansk videnskab råder fortsat ikke over energikilder, der gør det muligt at udføre de fantastiske manøvrer, som de uidentificerede genstande foretager. De er heller ikke atmosfæriske forstyrrelser forårsaget af atombombe-eksplosioner. Atomenergikommissionen fralægger sig ethvert ansvar for dem, det samme gør alle andre laboratorier og institutter, der eksperimenterer med nye våben.
Dr. Walther Riedel, tidligere chefkonstruktør og laboratorieleder ved de tyske raketlaboratorier i Penemunde, arbejder med topsecret opgaver for den amerikanske regering, og han er overbevist om, at de uidentificerede genstande kommer ude fra verdensrummet. "Ved så store hastigheder i de højder ville gnidningsmodstanden mellem projektilets overflade og luften få ethvert stof, vi kender her på jorden, til at smelte," fastslår han.
Dr. Walther Riedel, tidligere chefkonstruktør og laboratorieleder ved de tyske raketlaboratorier i Penemunde, arbejder med topsecret opgaver for den amerikanske regering, og han er overbevist om, at de uidentificerede genstande kommer ude fra verdensrummet. "Ved så store hastigheder i de højder ville gnidningsmodstanden mellem projektilets overflade og luften få ethvert stof, vi kender her på jorden, til at smelte," fastslår han.
Dr. Maurice A. Biot har et stort navn indenfor den aerodynamiske forskning og gør opmærksom på, at den skiveformede konstruktion ikke er særlig egnet for et luftfartøj, der skal bevæge sig i atmosfæren. En skive yder stor luftmodstand, og den ville begynde at vrikke, når den blev hvirvlet gennem atmosfæren med stor hastighed. Men til rejser i verdensrummet, hvor der ikke er nogen atmosfære, ville skiveformen have betydelige fordele. "Den mindst usandsynlige forklaring," har dr. Biot udtalt til europæiske medier, "er den, at disse fartøjer er kunstige og under kontrol af intelligensvæsner udenfor jorden."
Men hvordan kan de bevæge sig uden en lyd? Hvilken kraft giver dem deres utrolige fart? Hvem - eller hvad - har de ombord? Hvor kommer de fra? Hvad vil de her?
Måske vil først næste generation kunne besvare disse spørgsmål??
Men hvordan kan de bevæge sig uden en lyd? Hvilken kraft giver dem deres utrolige fart? Hvem - eller hvad - har de ombord? Hvor kommer de fra? Hvad vil de her?
