Motor

Tysk dom slår fast: Teslas autopilot er mangelfuld og uegnet til personbiler

Det er ikke første gang, at Teslas selvkørende teknologi havner i problemer.

Tysk dom slår fast: Teslas autopilot er mangelfuld og uegnet til personbiler
Foto: Wikimedia Commons
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich I dag kl. 13:06

Tysklands transportmyndigheder har nu kastet sig over Tesla.

Efter en dom, der fastslår, at mærkets autopilot ikke er “egnet til almindelig brug”, skal Teslas assistentsystemer undersøges for sikkerhedsfejl.

Bremser uden grund – Tesla-ejere raser

Det er ikke første gang, at Teslas selvkørende teknologi havner i problemer. Mange ejere har oplevet, at bilerne pludselig bremser op uden grund – også kaldet fantombremsninger.

Tysklands transportmyndighed KBA har nu startet en undersøgelse for at vurdere, om Teslas systemer overhovedet er sikre nok til personbiler.

Ifølge Handelsblatt fokuserer testen på nødbremsesystemer og andre assistentfunktioner.

Ny undersøgelse afliver myte: Elbiler er ikke farligere i trafikken

Læs også: Ny undersøgelse afliver myte: Elbiler er ikke farligere i trafikken

Domstol: Autopiloten lever ikke op til forventningerne

Sagen blev for alvor sat i gang, da en tysk domstol slog fast, at Teslas autopilot ikke leverer den funktionalitet, som en forbruger i den prisklasse kan forvente.

Dommeren pegede på, at systemet ikke fungerer korrekt og potentielt er farligt.

Tesla har dog forsvaret sig og sagt, at bilen teknisk set fungerer, som den skal – men nu er det op til myndighederne at undersøge, om det rent faktisk passer.

Tesla holder fast

Tesla skiller sig ud fra konkurrenterne ved udelukkende at bruge kameraer til deres selvkørende funktioner.

Andre bilproducenter bruger en kombination af kameraer, radar og Lidar, men Elon Musk har tidligere kaldt radarteknologi for unødvendig.

Flere eksperter er dog uenige. Mange mener, at Tesla gambler med sikkerheden, og at deres afhængighed af kunstig intelligens ikke er nok til at sikre stabil selvkørende teknologi.

Undersøgelsen fra KBA er endnu ikke afsluttet, men hvis Tesla bliver tvunget til at ændre sin teknologi, kan det få store konsekvenser for mærkets vision om fuld selvkørsel.

“Deporter Musk!”: Protestbølge rammer amerikanske Tesla-forhandlere

Læs også: “Deporter Musk!”: Protestbølge rammer amerikanske Tesla-forhandlere

Lucid Motors-direktør stopper efter Elon Musk-kritik og milliardtab

Læs også: Lucid Motors-direktør stopper efter Elon Musk-kritik og milliardtab