Verden
Trumps allierede indrømmer: “Vi arbejder på en tredje Trump-periode”
Ifølge Bannon er Trump en “once in a century”-leder, som bør blive ved med at regere.
Hvis du troede, at Donald Trumps politiske ambitioner stoppede efter hans genvalg i 2024, så lader det til, at du skal tro om igen.
Hans tidligere chefstrateg, Steve Bannon, har netop indrømmet, at der arbejdes bag kulisserne på en tredje præsidentperiode – trods den amerikanske forfatnings meget klare to-periode-regel.
Fra konspirationsteori til planlagt strategi?
Under et interview på NewsNation blev Bannon spurgt direkte, om han og MAGA-bevægelsen arbejder på at holde Trump i Det Hvide Hus efter 2028.
Hans svar var overraskende nok “Vi arbejder på det.”
En kort, men sprængfarlig bemærkning, der har sendt chokbølger gennem amerikansk politik.
Ifølge Bannon er Trump en “once in a century”-leder, som bør blive ved med at regere.
“Vi har ham nu. Han er på toppen, og jeg støtter fuldt ud, at han fortsætter,” sagde Bannon, der tidligere har været hjernen bag Trumps nationalistiske dagsorden.
Læs også:
Hvordan vil de omgå forfatningen?
Siden 1951 har den amerikanske forfatning forbudt en præsident at sidde i mere end to perioder.
Men Bannon antydede, at der findes måder at omgå denne regel på, blandt andet ved at bruge en konservativt domineret højesteret til at udfordre den 22. forfatningsændring, der indførte grænsen.
Alternativt kunne Trump forsøge at vende tilbage som vicepræsident for en allieret og derefter overtage embedet igen. En teoretisk set mulig, men ekstremt kontroversiel løsning.
Eksperter: “Det sker aldrig”
Mens Bannon og de mest hardcore MAGA-tilhængere måske drømmer om en livstids-Trump, er realiteten en anden.
For at fjerne to-periode-reglen kræves en ændring af forfatningen, hvilket kræver en to-tredjedels opbakning i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Noget, der i praksis er tæt på umuligt.
Tidligere Fox News-vært Bill O’Reilly afviste Bannons udtalelser som “ren fantasi” og sagde, at “det aldrig kommer til at ske.”
Læs også: