Trumps 5 mål med toldstrategien og hvor det gik i vasken

Donald Trump kastede sidste uge hele verdenshandlen op i luften med sin nye toldplan.

Målet var klart: Gør USA stærkt, rigt og billigt igen.

Men hvad ville han egentlig opnå og lykkedes det? Her er de fem store mål, Trump satte sig med sine tariffer, og en realitetstjek på, hvordan det egentlig går.

Bedre handelsaftaler

Kort efter at toldbomben blev kastet, pralede Det Hvide Hus med, at “over 75” verdensledere havde kontaktet Trump i håb om at lande en aftale, selv hvis det krævede indrømmelser.

Ifølge finansminister Scott Bessent er mange lande ivrige efter at undgå amerikanske toldsatser. Blandt dem er Japan og Sydkorea, som nu forhandler med USA.

Der er stadig 90 dage til at nå i mål, og det viser i det mindste, at Trump har fået dem til bordet.

Men om det bliver bedre aftaler eller bare hurtige panikløsninger er stadig et åbent spørgsmål.

Genoplivning af amerikansk industri

Trump har længe ment, at told er den gyldne vej til at beskytte amerikansk produktion og lokke fabrikker hjem igen.

Problemet er bare, at ingen investerer stort i usikkerhed. N

år reglerne skifter på præsidentens lune, sidder både amerikanske og udenlandske virksomheder og venter på, at støvet lægger sig.

Så selvom visionen er “flere fabrikker, færre containere,” er virkeligheden, at industrien står og tripper uden at rykke.

Handelskrig med Kina

Trump lagde ud med en pause i toldsatserne for de fleste lande undtagen ét: Kina.

Ifølge Det Hvide Hus er kineserne de sande skurke i verdenshandlen. Bessent sagde direkte, at Kina er den største årsag til USA’s handelsproblemer og “et problem for resten af verden.”

Men at gå i åben konflikt med verdens næststørste økonom med militær til at matche, er en farlig leg. Især hvis man samtidig skubber sine allierede væk.

Flere penge i statskassen

Under valgkampen lovede Trump, at tolden ville give en økonomisk jackpot til USA.

Med en told på 10 % på al import regnede man med at hente omkring 14 billioner kroner over ti år.

Til sammenligning vil de foreslåede skattelettelser koste USA omkring 35 billioner kroner i samme periode.

Så ja, tolden kan give penge på kort sigt. Men når importen falder, falder indtægterne også. Og vælgerne bliver nok ikke glade for regningen.

Lavere priser for amerikanerne

Trump har gentagne gange sagt, at målet med toldstrategien er at gøre livet billigere for almindelige amerikanere.

Og ja, energipriserne faldt lidt i sidste uge. Men det kan lige så godt skyldes frygten for global recession.

De fleste eksperter er enige: toldsatser fører til dyrere import, mindre konkurrence og dermed højere priser.

Ifølge beregninger fra Tax Foundation vil en 10 % universaltold betyde en ekstra udgift på cirka 8.700 kroner om året for en gennemsnitsfamilie.

Det er ikke just det, der får vælgerne til at vifte med flaget.