Verden

Trump vil bruge 227 år gammel lov til masseudvisninger

Det er en berygtet lov, der giver præsidenten mulighed for at omgå retsgarantier og udvise udenlandske statsborgere uden rettergang.

Trump vil bruge 227 år gammel lov til masseudvisninger
Foto: Gage Skidmore from Peoria, AZ, United States of America, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons

Donald Trump har aldrig været bleg for kontroversielle udmeldinger, men denne gang tager han et dyk helt tilbage til 1700-tallet for at opfylde en af sine mest omdiskuterede valgkampsløfter.

En Berygtet lov

I en udmelding den 15. marts annoncerede Trump, at han vil tage The Alien Enemies Act fra 1798 i brug.

Det er en berygtet lov, der giver præsidenten mulighed for at omgå retsgarantier og udvise udenlandske statsborgere uden rettergang.

Loven blev sidst brugt under Anden Verdenskrig til at smide japanske, italienske og tyske immigranter i interneringslejre.

En beslutning, som USA senere har undskyldt for og kaldt en “fundamental uretfærdighed.”

Nu ser Trump ud til at ville bruge den til at gennemføre masseudvisninger af udlændinge, han anser som en trussel.

“Jeg vil smide dem i fængsel eller ud af vores land”

Trump har tidligere nævnt, at han ville tage Alien Enemies Act i brug, men nu har han gjort alvor af det.

Ifølge ham skal loven bruges til at “demontere hver eneste migrantkriminel organisation, der opererer på amerikansk jord.”

Hans første mål er Tren de Aragua, en venezuelansk fængselsbande, som Trump hævder har infiltreret USA.

Hans direktiv beder om at udvise “alle venezuelanske statsborgere over 14 år, der ikke er amerikanske statsborgere eller lovlige fastboende, og som har tilknytning til Tren de Aragua.”

Men kritikerne frygter, at det blot er begyndelsen.

Historikere og eksperter advarer

Lovgivningseksperter og historikere er chokerede over Trumps beslutning.

De påpeger, at loven aldrig blev ophævet, men at USA tidligere har anerkendt, at den har været brugt til grove menneskerettighedskrænkelser.

Katherine Yon Ebright, en national sikkerhedsekspert, siger at loven “har givet præsidenter mulighed for at målrette folk baseret på deres identitet og ikke deres handlinger.”

Hun minder om, at da Kongressen i 1988 officielt undskyldte for interneringen af japanske immigranter under Anden Verdenskrig, kaldte de det for en beslutning “rodfæstet i racemæssige fordomme og krigshysteri – ikke reelle sikkerhedsproblemer.”

Nu er der frygt for, at Trump vil bruge samme argumentation til at udvise store grupper af mennesker.

Ikke fordi de har begået kriminalitet, men fordi de hører til en bestemt gruppe.

Konsekvenserne kan blive enorme

Trump har længe ført en hård linje over for immigration, men denne gang er bekymringerne særligt store.

Hvis han får succes med at anvende Alien Enemies Act i fredstid, åbner det en farlig dør.

Det kan nemlig betyde, at præsidenter i fremtiden kan bruge loven til at deportere eller tilbageholde næsten hvem som helst, de anser som en trussel.