Verden

Trump truer med droneangreb mod karteller: Mexico nægter at bøje nakken

Det hele handler om at ramme kartellernes logistik, køretøjer og måske endda hovedpersonerne selv.

Trump truer med droneangreb mod karteller: Mexico nægter at bøje nakken
Foto: By The White House - The White House 45 Archived (@WhiteHouse45) on Twitter, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=126486161

Den amerikanske regering har fået øje på nye mål, og denne gang er det ikke i Mellemøsten, men syd for grænsen.

Ifølge flere embedsmænd overvejer Trump-administrationen nu at sende droner ind over Mexico og bombe narkokartellerne sønder og sammen.

Velkommen til 2025, hvor udenrigspolitik møder actionfilm.

Droner i horisonten

Amerikanske embedsmænd i Det Hvide Hus, Pentagon og efterretningstjenesterne har indledt diskussioner om mulige droneangreb mod narkokartellerne i Mexico, enten med eller uden den mexicanske regerings samtykke.

Det hele handler om at ramme kartellernes logistik, køretøjer og måske endda hovedpersonerne selv.

Ifølge kilder er man allerede i gang med at opbygge en såkaldt “target deck”, altså en liste over mål, der kunne blive ramt, hvis planen går videre.

Det er uklart, om idéen officielt er blevet præsenteret for Mexicos regering, men præsident Claudia Sheinbaum har allerede taget bladet fra munden og sagt, at “vi afviser enhver form for indblanding”.

Hun pointerer, at det er samarbejde og efterforskning, ikke bomber, der skaber resultater.

Trump tænder af på journalist: “Du ved ikke, hvad der foregår”

Læs også: Trump tænder af på journalist: “Du ved ikke, hvad der foregår”

USA trækker i kampstøvlerne

Trump-administrationen har allerede intensiveret overvågningen af kartellerne.

CIA og det amerikanske militær har øget antallet af spionflyvninger over Mexico med mexicansk tilladelse, men hvor længe det holder, er uvist.

Den amerikanske ambassadørkandidat til Mexico, Ronald Johnson, har nægtet at udelukke militære aktioner på mexicansk jord.

Forsvarsminister Pete Hegseth har privat advaret Mexico om, at ensidige amerikanske operationer kan komme på tale.

Ifølge en tidligere forsvarsminister skulle Trump allerede i 2020 have spurgt, om man ikke bare kunne sende missiler ind over grænsen, ødelægge nogle narkolaboratorier og bagefter nægte, at det var USA, der stod bag.

Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

Læs også: Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Læs også: 130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos