Verden

Trump trækker i land: Det var sarkasme at kunne lave fred på 24 timer

Donald Trump har nu indrømmet, at hans løfte om at stoppe krigen i Ukraine på 24 timer var sarkasme.

Trump trækker i land: Det var sarkasme at kunne lave fred på 24 timer
Foto: By The White House from Washington, DC - President Donald Trump in MN, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=94296680

Det er nemt at love guld og grønne skove, når man står på en talerstol og vil vinde stemmer.

Det er straks sværere at leve op til sine egne vilde udtalelser, når virkeligheden banker på døren.

“Det var bare for sjov”

Donald Trump har nu indrømmet, at hans løfte om at stoppe krigen i Ukraine på 24 timer var… sarkasme.

I et interview med journalisten Sharyl Attkisson sagde Trump, at han egentlig mente, at han gerne ville løse konflikten hurtigt, ikke nødvendigvis, at han kunne.

“Jeg var en smule sarkastisk, da jeg sagde, at jeg ville gøre det på 24 timer. Hvad jeg virkelig mente var, at jeg gerne ville løse det, og jeg tror, at jeg vil lykkes med det,” sagde Trump ifølge Ukrainska Pravda.

Putin leger med men på sine egne betingelser

Samtidig har Ukraine meldt sig klar til en 30-dages våbenhvile, hvis Rusland også går med til det.

Kremls chef, Vladimir Putin, har dog reageret med sin sædvanlige “måske, måske ikke”-strategi.

Han har hverken afvist eller godkendt idéen, men antydet, at Rusland vil sætte sine egne betingelser for en våbenhvile.

Trump har kommenteret Putins udtalelser og kaldt dem “lovende, men ikke komplette.”

Samtidig har han slået fast, at hvis Rusland ikke vil gå med til en våbenhvile, “vil det være et skuffende øjeblik for verden.”