Motor

Trump-told rammer bilerne: Land Rover sætter eksport til USA på pause

Det er slut med nye britiske luksusbiler i USA i hvert fald midlertidigt.

Trump-told rammer bilerne: Land Rover sætter eksport til USA på pause
Foto: Land Rover
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 5. april 2025

Jaguar Land Rover (JLR) har besluttet at suspendere al eksport af biler fra Storbritannien til USA i én måned, efter at præsident Trump indførte en straftold på 25% på bilimport.

Ifølge The Times træder beslutningen i kraft mandag, og JLR bruger pausen til at vurdere, hvordan de bedst håndterer den økonomiske mavepuster.

Bilerne, der allerede befinder sig på amerikansk jord, angiveligt nok til to måneders salg, bliver dog ikke ramt af den nye told.

Defender og Range Rover sat i venteposition

Land Rover har ellers haft solid succes på det amerikanske marked, hvor især modeller som Defender og Range Rover Sport hitter blandt celebs og rige onkler med hang til terræn, de aldrig kommer i nærheden af.

Faktisk står USA for cirka en fjerdedel af JLR’s samlede salg, hvilket svarer til omkring 100.000 biler om året.

Og med transporttider på tre uger fra England til USA, er det ikke bare et spørgsmål om at sætte et kryds i kalenderen, det her påvirker hele logistikmaskinen.

Tesla-whistleblower kalder Elon Musk for “ren ondskab”: Vil trække ham i retten

Læs også: Tesla-whistleblower kalder Elon Musk for “ren ondskab”: Vil trække ham i retten

Storbritannien forsøger diplomatisk gearskifte

Mens Land Rover trykker på pause, forsøger den britiske regering at skrue op for forhandlingerne med amerikanerne om en ny handelsaftale.

De har dog ikke udelukket gengældelsestold, og en fire uger lang høringsperiode med amerikanske virksomheder er sat i gang.

Ifølge regeringen er “alle muligheder på bordet” men det er tydeligt, at man i Downing Street foretrækker dialog frem for handelskrig.

Om det lykkes, afhænger nok af, om Trump vælger at køre videre med 25% i bagagerummet, eller om han snart drejer af.

Bilerne står klar men ingen tør sende dem afsted

Med over 38.000 ansatte i Storbritannien og ejerskab under indiske Tata Motors er JLR ikke bare en ikonisk bilproducent.

Det er en industrikæmpe, der spiller med musklerne i global handel. Og det her opgør handler ikke kun om biler.

Det er en test af, hvor langt præsidentens “America First”-politik kan række, før det bider egne forbrugere bagi.

Forsikringsselskab advarer motorcyklister: Denne ting er skyld i flest ulykker

Læs også: Forsikringsselskab advarer motorcyklister: Denne ting er skyld i flest ulykker

Kina forbyder udtryk som “intelligent kørsel” og “autonom kørsel” i bilreklamer

Læs også: Kina forbyder udtryk som “intelligent kørsel” og “autonom kørsel” i bilreklamer