Verden
Trump sender immigrationsadvokat ud af landet: Får deportationsmail ved en fejl
Mailen, som landede i hendes indbakke den 11. april var en opsigelse af hendes midlertidige opholdstilladelse.
Nicole Micheroni har brugt 12 år på at forsvare migranter i det amerikanske system.
Alligevel modtog hun fredag en mail fra det amerikanske Department of Homeland Security, hvor der stod, at hendes ophold i USA var ophævet, og at hun skulle forlade landet, ellers ville regeringen “finde hende”.
Ingen sag, ingen klient, bare ren trussel
Mailen, som landede i Micheronis indbakke den 11. april, bar overskriften “Notification of Termination of Parole”, altså en opsigelse af hendes midlertidige opholdstilladelse.
Det lød umiddelbart som noget, der var ment til en af hendes klienter. Men der var ingen sagsnummer, ingen klientnavn.
Kun en besked om, at hun havde syv dage til at forlade USA.
Efter et par minutters forvirring gik det op for hende, at beskeden var tiltænkt hende personligt.
“Det er tid til at forlade USA. DHS opsiger din parole. Forsøg ikke at blive, den føderale regering vil finde dig,” stod der i mailen.
Selvom den lignede et spamforsøg, bekræftede myndighederne senere, at mailen var ægte, men sendt ved en fejl.
Ifølge en højtstående embedsmand fra Department of Homeland Security kan fejlen skyldes, at en asylansøger ved en fejl har oplyst Micheronis e-mail i sit kontaktfelt.
“Det her handler om frygt”
Fejlen kunne måske være til at leve med, hvis ikke den var en del af en langt større tendens. Ifølge juraprofessor Sarah Sherman-Stokes fra Boston University er mailen et billede på en regering, der “tromler deportationsbeskeder ud” i tusindvis.
Micheroni mener, at fejlen afslører noget vigtigere: En vilje til at intimidere, koste hvad det vil.
“Det ligner ikke et officielt dokument, men det er det. Jeg synes, det er virkelig skræmmende, at det her sker,” sagde hun til NBC.
Department of Homeland Security har i den seneste tid sendt massebeskeder til asylansøgere, særligt dem, der har søgt ophold gennem CBP One-appen, et værktøj introduceret af Biden.
Trump-administrationen kalder nu systemet for “et misbrug af parole-reglerne” og arbejder på at opsige opholdstilladelser i stor stil.
Advarsel sendt til de forkerte – men stadig modtaget
Selvom Micheroni aldrig for alvor troede, at hun skulle pakkes ud af landet med syv dages varsel, er hun bekymret på vegne af sine klienter.
“Jeg har aldrig set parole blive opsagt på mail før. Det er en helt ny slags besked, og en meget truende én.”
Hun mener, at det er en klar strategi.
“Det er ment som en intimidering. Og i virkeligheden tror jeg ikke, de går så meget op i, hvem der modtager beskeden bare budskabet går igennem.”