Verden
Trump på krigsstien: “Ukraine-krigen er Bidens skyld, valget i 2020 var fikset”
En historien om Grønland fik Trump op i det røde felt.
Donald Trump er tilbage på sin yndlingsplatform, Truth Social, med en ny opsigtsvækkende påstand: Hvis han havde vundet valget i 2020, var krigen i Ukraine aldrig brudt ud.
Zelenskyj, døde børn og fokus på Trump
Rantet kom som reaktion på et CBS-interview med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.
I klippet taler Zelenskyj om Ruslands fortsatte angreb på civile, herunder et nyligt missilangreb i Kryvyi Rih, hvor ni børn blev dræbt, da en legeplads blev ramt.
Trump reagerede hurtigt, dog ikke med sorg over ofrene, men med vrede over, at medierne dækkede hans politik på en måde, han mener er skæv.
Han skrev, at “de lavede ikke bare én, men TO store historier om TRUMP,” og at krigen i Ukraine aldrig var opstået, “hvis valget i 2020 ikke var blevet FIKSET”.
Grønland dukker op igen og Kamala får skylden
Den anden historie, der fik Trump op i det røde felt, handlede om hans vedvarende fascination af Grønland.
CBS havde besøgt øen og rapporterede, at kun seks procent af befolkningen støtter tættere bånd til USA.
Ifølge Trump var dækningen “falsk, unøjagtig og svindelagtig” og et forsøg på at “ulovligt få Kamala Harris valgt”.
Og ja, vi taler altså stadig om manden, der kaldte det “et godt ejendomskøb”, da han ville købe Grønland i sin første embedsperiode.
Trump afsluttede sit opslag med at anklage CBS for at “gøre alt for at få Kamala valgt”, mens han stadig nægter at anerkende Joe Bidens valgsejr i 2020, en påstand der som bekendt kulminerede i stormløbet på Kongressen den 6. januar.