Verden
Trump om Waltz efter lækkede krigsdokumenter: “Han er en god mand”
Mandag aften eksploderede historien, og Washington gik i chok
Hvis du troede, at geopolitik var noget med strategiske overvejelser og hemmelige operationer bag lukkede døre, så har du tydeligvis ikke været i Signal-gruppen med Trump-administrationen.
For i denne episode af “Hov, jeg inviterede lige en redaktør til krigsplanerne”, har USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Michael Waltz tilsyneladende kommet til at tilføje The Atlantic’s chefredaktør til en chat om luftangreb i Yemen. Ups.
Og hvordan reagerer Donald Trump på sådan en – mildt sagt – alvorlig bommert?
Du gættede det: “Han er en god mand.”
En krigsgruppe og en chefredaktør
Ifølge flere medier, herunder Politico og NBC News, blev Jeffrey Goldberg, chefredaktør på The Atlantic, tilføjet til en privat Signal-gruppe, hvor medlemmer af Trumps regering diskuterede planlagte luftangreb i Yemen.
Ja, som i krigsplaner. Som i: ikke til offentlig deling.
Goldberg blev efter sigende tilføjet af en bruger ved navn “Mike Waltz”, og det tog ikke lang tid, før medierne fangede den.
Mandag aften eksploderede historien, og Washington gik i chok, hvilket, helt ærligt, er ret imponerende for en by, der efterhånden har set det meste.
Trump? Han ringede tirsdag til NBC News og sagde roligt: “Michael Waltz lærte en lektie og er en god mand.”
Han forsikrede også om, at lækket “ikke havde nogen indflydelse” på operationen i Yemen, som ifølge ham havde været “en komplet succes”.
Så bare rolig, folkens det var bare en af Michaels folk, der havde journalistens nummer liggende og… du ved, klikkede på det forkerte navn.
Sådan kan det jo gå, når man blander tophemmelige militæroperationer med gruppenavne og emojis.
Læs også:
Når nationale sikkerhedsproblemer bliver til PR-øvelser
Historien har forståeligt nok fået Demokraterne op af stolene.
Flere senatorer kaldte episoden “et overraskende overfladisk forhold til national sikkerhed”, hvilket er politisk kode for: “Hvad i helvede laver I?!”
Der er nu blevet sendt officielle forespørgsler til Det Hvide Hus om, hvorvidt flere diskussioner om national sikkerhed er foregået via apps som Signal, som, spoiler alert, ikke er godkendt til at dele klassificeret information.
Det Hvide Hus insisterer dog på, at der “ikke blev delt krigsplaner”, og at “ingen klassificeret information blev sendt”.
Pressesekretær Karoline Leavitt slog fast, at man nu undersøger, hvordan chefredaktørens nummer overhovedet endte i chatten.
Så ja, endnu et eksempel på, hvordan national sikkerhed i 2025 ligner mere en gruppechat i en gymnasieklasse end en professionel militær kommando.
Læs også: