Verden

Trump lancerer ny app: Hjælper dig med at deportere dig selv

Appen erstatter den tidligere Biden-administrations ‘CBP One’.

Trump lancerer ny app: Hjælper dig med at deportere dig selv
Foto: Gage Skidmore from Peoria, AZ, United States of America, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons

Den amerikanske regering under Donald Trump har lanceret en ny app, ‘CBP Home’, som giver udokumenterede immigranter mulighed for at “selvudvise” sig selv.

Ja, du læste rigtigt – en app, der hjælper folk med at pakke deres ting, sige farvel til The American Dream og selv gå mod grænsen.

Alt sammen med en venlig reminder om, at hvis de bare gør det pænt og ordentligt, kan de måske få lov at komme tilbage igen.

Fra adgang til afgang

Appen erstatter den tidligere Biden-administrations ‘CBP One’, som blev brugt til at give migranter mulighed for at søge ophold via lovlige kanaler.

Men under Trump blev den fjernet nærmest hurtigere end en skattesænkning for de rigeste.

I stedet har man nu fået ‘CBP Home’, som – ifølge administrationen – er den “sikreste og bedste løsning for alle”.

“Selvudvisning er den sikreste mulighed for udokumenterede immigranter,” udtalte USA’s Department of Homeland Security (DHS).

“Hvis de ikke gør det frivilligt, finder vi dem, deporterer dem og de vil aldrig kunne vende tilbage.”

Trump tænder af på journalist: “Du ved ikke, hvad der foregår”

Læs også: Trump tænder af på journalist: “Du ved ikke, hvad der foregår”

Spar skattekroner – smut hjem

Trump-administrationen slår på, at appen vil spare skatteyderne for penge og frigøre ressourcer hos de amerikanske immigrationsmyndigheder (CBP og ICE), så de i stedet kan fokusere på “farlige kriminelle immigranter”.

Som en ekstra service indeholder appen også en funktion, hvor tidligere migranter kan uploade dokumentation for, at de rent faktisk er rejst ud af landet.

I første omgang er denne funktion dog kun tilgængelig for personer, der tidligere har fået “humanitær parole” – hvilket er regeringens finere måde at sige:

“Vi tænker stadig over, om du overhovedet skal have lov til at komme tilbage.”

“Vi genskaber integriteten”

I februar satte Trump-administrationen en stopper for de immigrationsprogrammer, som blev indført under Biden, og der er ingen planer om at genoptage dem.

Ifølge DHS’ minister, Kristi Noem, handler den nye strategi om at “genoprette integriteten i immigrationssystemet”.

“Biden-administrationen misbrugte CBP One-appen til at lade mere end en million immigranter komme ulovligt ind i USA. Med CBP Home-appen genskaber vi systemets værdighed,” sagde Noem.

Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

Læs også: Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Læs også: 130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos