Trump fyrer forskere i hobetal: Europa står klar med åbne arme

Hundredvis af amerikanske forskere har på få måneder mistet deres job, efter Trump-administrationen har strammet op på budgetterne til universiteter og forskningsinstitutioner.

Mange af dem kigger nu mod Europa, hvor politikerne ser situationen som en “kæmpe mulighed”.

“Jeg vil bare lave forskning et sted, hvor jeg må være med”

David Die Dejean havde scoret drømmejobbet i Miami hos National Oceanic and Atmospheric Administration.

Han havde dårligt nok fået hængt sin jakke på krogen, før en mail tikkede ind: “Forlad bygningen inden for 90 minutter.”

Han var langt fra alene. Hundredevis af forskere blev fyret i løbet af februar og marts, særligt unge, midlertidigt ansatte og postdocs.

Trump-regeringens argument var, at der skal spares milliarder for at mindske underskuddet.

Men ifølge Reuters skaber beslutningen kaos i forskningsverdenen, og samtidig en bølge af interesse fra europæiske universiteter, som nu vil lokke de hjemløse hjerner til kontinentet.

En række europæiske regeringer, herunder Tyskland og Frankrig, har skrevet til EU-Kommissionen og opfordret til øjeblikkelig handling.

Der bliver nu tilbudt op til 15 millioner kroner per forsker til dem, der vil flytte til Europa.

Fra Yale til Bruxelles

Ved Aix Marseille Universitet har 120 forskere fra amerikanske topinstitutioner som NASA og Stanford allerede udvist interesse i et nyt program.

Og i Holland planlægger regeringen et forskningsfond for at tiltrække udenlandske hjerner. En ret kraftig vending, da de for få måneder siden meldte om store nedskæringer på samme område.

Professor John Tuthill fra University of Washington har allerede sat gang i overvejelserne.

Hans laboratorium, der består af 17 ansatte, har fået sine bevillinger frosset.

“Europa er værd at overveje,” siger han. “Det er jo det andet globale centrum for biomedicinsk forskning.”

Men trods interessen er der også forhindringer: lavere løn, sproglige barrierer og mere besværlige arbejdsgange.

Holden Groves, anæstesilæge og professor, siger det sådan: “Jeg har en klar fornemmelse af, at jeg ville blive betalt betydeligt mindre i Europa.”

Videnskabeligt vakuum

USA brugte i 2023 omkring 6.500 milliarder kroner på forskning. I EU var det tal cirka 2.800 milliarder kroner.

Og mens Harvard har en fond på godt 370 milliarder kroner, må Oxford nøjes med under 100 milliarder.

Det videnskabelige forspring er altså massivt. Men det ændrer ikke på, at Europas politiske elite lige nu ser sin chance.

“Den amerikanske regering bruger rå magt mod sine egne universiteter,” udtalte Tysklands kommende kansler Friedrich Merz. “Det her er en kæmpe mulighed for os.”

Fiskeribiologen Sarah Weisberg, der blev fyret i februar, opsummerer situationen: “Jeg har aldrig overvejet at tage min karriere til Europa. Nu har jeg ikke andet valg.”