Connery

TRR: Kreta #5

Vi kender en båd. Den hedder Anna.

Præget af sygdom af den ene eller anden slags måtte vi atter tage os sammen. Kreta skulle forarges, og det var igen vores job.

TRR: Kreta #5
Om det var moralske tømmermænd af at kneppe et træ natten forinden, eller om det rent faktisk var normale fysiske tømmermænd, der prægede Showoff, vides ikke. Faktum var i hvert fald, at han ikke var på toppen. Det var nu ikke fordi, jeg var meget værd heller. Det viser sig, at man ikke kan drikke sig rask, blot udskyde det.

Vores morgenmad bestod af en cola og en Daim på terrassen. Der skulle lægges en slagplan. Vi måtte være kulturelle. Alt denne druk og fantasibaserede hor måtte høre op - i hvert fald for en stund. Derfor besluttede vi os for at se nogle ruiner, som Kreta er kendt for. Da vi gik uden for døren, blev vi enige om, at det var for varmt og strøg derfor ned og lejede en vandcykel. Så meget for kulturel rygrad.

I strandkanten døbte vi båden Anna. Vi så ikke andre muligheder i betragtning af vores musikvalg de seneste 6 måneder (Ja, vi hører stadig Boten Anna!). Båden blev døbt i blodiglernes, spiritusmedicinens og salvation cremens navn (lyder sært, men det er en længere historie bag, som I må få en anden gang). På vej ud på det azurblå hav fik jeg fyret samtlige pirat- og søtermer af, som jeg overhovedet kunne huske.

Samtidig havde Showoff overladt roret til mig, som tidligere har været kendt for at fare vild adskillige steder på Sjælland. Denne gang var jeg dog skarp, og der gik ikke længe, før vi var kommet til den første snorkler, jeg mente, der skulle pløjes ned. Gør plads for Motorfærgen Romsø!!!

Tilbage på land havde vores eventyr skabt en voldsom sult, og den blev stillet af en ordentlig omgang tzatziki. Det foregik på en meget spøjs restaurant, hvor der hang blæksprutter til tørre (se første billede), og ydermere blev vi betjent af en lille tyk dreng. Derefter var det blevet tid den obligatoriske morfarlur, inden vi hoppede i pølen.
ANNONCE
TRR: Kreta #5
Her mødte vi to fantastiske mennesker. Hr. og Fru Amager for nu at tilsvine en bestemt ø. Hun var en skamblond lille sag med kæmpe åbentlyst falske kasser, og han var et kæmpe brød med hanekam og en meget sigende tatovering, hvor der stod: "money over bitches". Alt i alt nogle dejlige typer, som vi skulle komme til at høre lidt mere til senere på turen.

Efter vi havde nedsvælget mere hvidløg med Showoffs familie, var det blevet tid til drinks hos Mimi - og Yorgos selvfølgelig! Showoff har dog nogle tricks med drinks, så Mimi blev noget så imponeret, mens Yorgos ringede efter et tæskehold til at likvidere os. Derfor besluttede vi os for at smutte med livet i behold. Kursen: Splendid.

Der var ikke så meget gang i den denne aften. Hverken på Splendid eller Tropicano. Dog fik vi at vide, at vi stank helt vildt af hvidløg. Nogle vil mene, at det ikke er positivt, men jeg tror, det var en skjult hentydning om, at hun ville snave. Besluttede mig dog for ikke at forfølge chancen, og vi drog tilbage til Chania.

Temperatur 5. dag: 34,8 grader celsius
Mest brugte udtryk: Jeg kender en båd
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce