TRR: Kreta #2
Var Kreta stadig sig selv, og hvordan finder man et diskotek, hvor de ikke griner?
Vi vågnede usandsynligt sent og meget varmt dagen efter første bytur. Sulten havde meldt sig i et sæt maver, der i forvejen virkede lettere sarte efter besøget af den altid rare vodka/red bull kombination.
Vi besluttede at drage mod Chania centrum. En by der rummer mystik, gåder, historier og frem for alt et helt urimeligt stort opbud af ligegyldigt turistlort. Der er noget meget bittert over tjenere, hvis dansk kunstskaber strækker sig til at sige: 'Hello my friend! Where are you from?' 'arh Denmark.... Frikadelle, frikadelle, vel do see menykårtet?' Den slags mennesker pisser mig i den grad af. Lad være med at skide i den åbenstående mund, der er mit modersmål!
Vi besluttede os for at fortrække lidt og finde noget tømmermændsplejende junk-food. Et udmærket måltid med den kedelige bi-effekt, der hedder utrolig sløj betjening. Vores tjener, der imod al forventning viste sig ikke at hedde Yorgos, var typen der havde enormt travlt med at holde sig beskæftiget med lige nøjagtig ingenting.
Den evne har jeg altid fundet delvis imponerende og delvis skræmmende. Men vi endte da med at få noget, der lignede mad, og det blev liggende på bunden af min rungende tomme mave, så lidt godt kom der ud af det besøg. Varmegraderne var nu nået den kritiske Mads-Johansen-smelter temperatur, så vi satte i let sned tilbage til hotellet. Stranden så usandsynligt indbydende ud, og som de ægte strandløver, vi jo er, måtte vi lige ned og flashe de asparges blege kroppe.
Hotel Christina lidt udenfor Chania er umiddelbart et rigtig hyggeligt lille hotel. Det er året rundt beboet af ældre mennesker, der ikke helt har glemt, hvordan grisefester engang spandt af sted, men som dog er blevet for gamle til nu at deltage i dem.
Vi besluttede at drage mod Chania centrum. En by der rummer mystik, gåder, historier og frem for alt et helt urimeligt stort opbud af ligegyldigt turistlort. Der er noget meget bittert over tjenere, hvis dansk kunstskaber strækker sig til at sige: 'Hello my friend! Where are you from?' 'arh Denmark.... Frikadelle, frikadelle, vel do see menykårtet?' Den slags mennesker pisser mig i den grad af. Lad være med at skide i den åbenstående mund, der er mit modersmål!
Vi besluttede os for at fortrække lidt og finde noget tømmermændsplejende junk-food. Et udmærket måltid med den kedelige bi-effekt, der hedder utrolig sløj betjening. Vores tjener, der imod al forventning viste sig ikke at hedde Yorgos, var typen der havde enormt travlt med at holde sig beskæftiget med lige nøjagtig ingenting.
Den evne har jeg altid fundet delvis imponerende og delvis skræmmende. Men vi endte da med at få noget, der lignede mad, og det blev liggende på bunden af min rungende tomme mave, så lidt godt kom der ud af det besøg. Varmegraderne var nu nået den kritiske Mads-Johansen-smelter temperatur, så vi satte i let sned tilbage til hotellet. Stranden så usandsynligt indbydende ud, og som de ægte strandløver, vi jo er, måtte vi lige ned og flashe de asparges blege kroppe.
Hotel Christina lidt udenfor Chania er umiddelbart et rigtig hyggeligt lille hotel. Det er året rundt beboet af ældre mennesker, der ikke helt har glemt, hvordan grisefester engang spandt af sted, men som dog er blevet for gamle til nu at deltage i dem.
Til gengæld har de en vældig lækker græsk bartenderinde, som de beskytter med deres liv. Chradser og jeg satte alle sejl ind på at sidde så ofte som muligt og spille smarte i baren. Det blev for meget for strand-Yorgos, som var manden, der passede på, at vi betalte vores liggestole.
Han ville nemlig også gerne spille smart overfor den yndige bartenderinde, som i øvrigt var hans kusine. Manden var 40, havde kone og to børn - og havde så lige en usandsynlig trang til at kysse med kusinen. Så hver gang vi røg i baren og var selvfede, kom han løbende og sad og stirrede ondt på os, mens vi grinede af ham.
Der sad han så, indtil vi gik igen. Efter flere snakke med bartenderinden fandt vi ud af, at hun hadede ham inderligt, og at han var en klam gammel nar. Det gjorde situationen endnu sjovere. Så hver gang vi stødte på den vrede mand, brød vi ud i et stort grin og råbte: 'Heeeej Yorgos'. Han er stadig vred...
Vi havde strømsvigt om aftenen, hvilket betød at den aftenlige Boten Anna hymne ikke kunne blive afspillet. Vi stak ned i byen for at få lidt at spise. Græsk salat, tzatziki og mousaka. Bare med det lille twist, at de også havde strømsvigt. Det er åbenbart ikke et af det første ord, man lærer på engelsk i Grækenland, så vi fik følgende forklaring af vores tjener.
'We take moussaka from freezer and put into oven.' Vi svarede høfligt: 'That sounds nice' Han svarede med store øjne og et helt uforstående tomt ansigtsudtryk 'But it is still cold, do you want it?' Nej, det ville vi ikke, så middagen kom til at bestå af to gange græsk salat og to gange tzatziki. Heldigvis gik vi ikke glip af den helt igennem fænomenale drik raki, som vi har skudt en lille video af.
Han ville nemlig også gerne spille smart overfor den yndige bartenderinde, som i øvrigt var hans kusine. Manden var 40, havde kone og to børn - og havde så lige en usandsynlig trang til at kysse med kusinen. Så hver gang vi røg i baren og var selvfede, kom han løbende og sad og stirrede ondt på os, mens vi grinede af ham.
Der sad han så, indtil vi gik igen. Efter flere snakke med bartenderinden fandt vi ud af, at hun hadede ham inderligt, og at han var en klam gammel nar. Det gjorde situationen endnu sjovere. Så hver gang vi stødte på den vrede mand, brød vi ud i et stort grin og råbte: 'Heeeej Yorgos'. Han er stadig vred...
Vi havde strømsvigt om aftenen, hvilket betød at den aftenlige Boten Anna hymne ikke kunne blive afspillet. Vi stak ned i byen for at få lidt at spise. Græsk salat, tzatziki og mousaka. Bare med det lille twist, at de også havde strømsvigt. Det er åbenbart ikke et af det første ord, man lærer på engelsk i Grækenland, så vi fik følgende forklaring af vores tjener.
'We take moussaka from freezer and put into oven.' Vi svarede høfligt: 'That sounds nice' Han svarede med store øjne og et helt uforstående tomt ansigtsudtryk 'But it is still cold, do you want it?' Nej, det ville vi ikke, så middagen kom til at bestå af to gange græsk salat og to gange tzatziki. Heldigvis gik vi ikke glip af den helt igennem fænomenale drik raki, som vi har skudt en lille video af.
TRR: Kreta #2
Det havde den ønskede effekt, og vi var nu klar til en bytur på gårsdagens vidunderdiskotek Tropicano. Vi ankom og cirkulerede lidt rundt for at finde ud af, om der var bragt nyt kvæg til skafottet, eller sagt med andre ord; om der var nogen, der ikke kunne huske os fra dagen før.
Tropicano var en scene i dårlige manerer og ekstreme forsøg på at vise, at ham der Ronja Røverdatter tossen fra Lord of the Dance var dansker og hed Mads Johansen.
Det første gik som sædvanlig usandsynligt godt, det sidste var helt ad helvede til.
Temperatur 2. dag: 31,3 grader celsius
Mest brugte udtryk: Fuck dig, Yorgos!
Tropicano var en scene i dårlige manerer og ekstreme forsøg på at vise, at ham der Ronja Røverdatter tossen fra Lord of the Dance var dansker og hed Mads Johansen.
Det første gik som sædvanlig usandsynligt godt, det sidste var helt ad helvede til.
Temperatur 2. dag: 31,3 grader celsius
Mest brugte udtryk: Fuck dig, Yorgos!
