Connery

TRR: Kreta #1

Så skete det igen, Chradser og Showoff skulle ødelægge et land. Denne gang stod Grækenland for skud.

Vi har gjort det før. Forargende, forulempende og fulde. Sidst var det Gran Canaria, der blev sat tilbage til stenalderen. Denne gang var Kreta i Grækenland målet.
TRR: Kreta #1
Først har I måske krav på lidt baggrundshistorie. Det forholder sig sådan, at Showoffs mor fyldte 50 (imponerende i betragtning af at Showoff er hendes søn) og derfor havde valgt at invitere hele familien 2 uger til Chania på Kreta. Hvor kommer Chradser så ind i billedet? Udover at have gjort hende gravid tilbage i 1993, så er sammenhængen også til at overse.

Den gode Pia, som hun hedder, havde dog indset, at 2 uger med et ældre publikum ville blive et helvede for Showoff samt dem selv. Derfor blev jeg inviteret ned i sidste uge til at levere adspredelse for Showoff samt generel underholdning for det kretanske folk. Jeg havde på det tidspunkt netop færdiggjort min HA, så derfor var det perfekt timing, da jeg skulle glemme alt om en halvdårlig eksamen.

Da Showoff skulle afsted blev det i en kæmpebrandert, da han havde fødselsdag om aftenen. Han skulle møde hele den pukkelryggede i lufthavnen kl. 4.30. Derfor blev det med en taxa direkte fra byen, og så så man ellers Showoff komme fræsende på en baggagevogn med mig som kaptajn, mens han sang temaet til Baywatch. Allerede der stod det altså klart for Showoffs familie, hvad der var i vente, når jeg ville støde til ugen efter.
 
Dagen kom, hvor jeg selv skulle i lufthavnen, og det var ligeledes med mødetid kl. 4.30. Hvad sker der lige for det? Nå, men jeg besluttede mig for at droppe søvn og brugte i stedet natten på guldbajere og Xbox med en god kammerat. Derfor var min lunte ekstra kort, da jeg stod i lufthavnskaos med børn og spedalske overalt. Jeg bed det i mig og skyndte mig ombord på flyet.
ANNONCE
TRR: Kreta #1
Efter en nogenlunde smertefri flytur, ankomst og transfer mødte jeg Showoff, som storsmilende kom mig i møde med en kold cola. Klasse! Hotellet virkede fint om end præget af alt for mange gamle mennesker og alt for få lækre chicks. Vi vandrede ind til Chania for at se, om der var noget bedre at se på der. Ovenstående billeder beviser, at det var der IKKE.

Derfor var der ikke andet at gøre end at få en enkelt med håndtag. Og sikke en! Vi fik en såkaldt støvle indeholdende det, der blev vurderet til ca. 2 liter øl. Efter en god frokost og næsten udryddelse af al øl i støvlen vandrede vi småbeduggede tilbage til hotellet.

Om aftenen stod det på middag med 65+ rejser, som Showoff havde døbt sin familie. Det var enormt hyggeligt bortset fra den traditionelle afslutning på en middag på en græsk restaurant - raki. Resultatet kan ses i nedenstående videoklip, som ikke skulle blive vores sidste møde med Raki. Desværre.
ANNONCE
TRR: Kreta #1
Showoff og jeg vandrede ud for at se, hvad Chania kunne levere af natteliv. Det var virkeligt sløjt. Nej, jeg vil godt understrege, at det var EKSTREMT sløjt. Vi var forfærdede. Hvor skulle vi så lave ballade? De eneste vi så gå ind på Scandinavian Club, som den hed, var fire 13-årige tøser, som var lykkelige over at blive lukket ind, og ejeren var glad for bare at have et par gæster.

Vi tog i stedet til Platania, som ligger en mindre taxatur væk, og her viste sig der at være mere gang i den. Bylivet var dog præget af ufatteligt mange skandinaver, så vi måtte passe på med vores ellers kække og bagtalende kommentarer. Efter et glædeligt gensyn med vodka & Red Bull var tiden kommet til at komme i seng. Nu var jeg her. Og når vi var færdige, ville der INTET være tilbage.

Temperatur 1. dag: 29,9 grader celsius
Mest brugte udtryk: Så var der lige varmt, hva?!?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce