Connery

Trolden Bryghus: Dansk single malt fra mikrodestilleri i Kolding

Læs vores nyeste artikel i vores Dansk Whisky-serie.

Vi fortsætter vores smagsrundtur i det danske land, hvor vi kigger forskellige mikrodestillerier og mikrobryggerier over skulderen i forhold til, hvad Danmark kan præstere i forhold til den ædle drik - whisky.

I det danske udvalg af forskellige former for whisky har vi oplevet mange forskellige og interessante bud på den klassiske spiritus - hvis du har lyst til at læse tidligere artikler og desuden lige få en heads-up på, hvilke whiskyer der egentlig produceret i Danmark - så kig med her:

Fary Lochan

Ærø Whisky

Thy Whisky

Island of Mors

Enghaven Whisky

ANNONCE
Trolden Bryghus: Dansk single malt fra mikrodestilleri i Kolding

Denne gang er blikket faldet på Kolding, hvor et mikrobryggeri ved navn Trolden Bryghus i nogle år har eksperimenteret med både specialøl, gin, rom og single malts. Bryggeriet blev opført i 2011 og tilbage i 2014 kom deres første single malt ‘Nimbus’ på markedet i et ret så begrænset antal på blot 80 flasker - spiritussen bliver destilleret på håndbankede pot-stills, som efterfølgende lagres på fade af amerikansk eg - mere specifikt First-Fill-Bourbonfade, hvor nogle af fadene er speialbygget efter destilleriets egne ønsker via Speyside Cooperage i Skotland.

Med dansk bygmalt gik bryggeriet i gang og den efterfølgende ‘toer’ i whisky-udvalget blev en Bourbon-inspireret ‘Old No. 2’, som i 171 flasker blev produceret af  55% majs, 25% rug, samt byg og hvede. Det var med deres Nimbus No. 3 Single Malt, at de for alvor fik medvind i sejlene - de blev nemlig nævnt i Jim Murrays famøse Whisky Bible-guide i 2018.

Og nu har de lanceret deres Nimbus No. 4, som er blevet revet ned fra hylderne - destilleriet melder udsolgt. Mens vi venter i spænding på at se, hvad destilleriet pønser på til deres femte tapning - som forventes at ske december 2018 - så har vi været så heldige at prøvesmage den fjerde flaske i deres udvikling.

 
ANNONCE
Trolden Bryghus: Dansk single malt fra mikrodestilleri i Kolding

Nimbus No. 4 havde et begrænset, nummeret antal på 294 flasker, og er en single malt, som er blevet lagret i minimum 3 år på en sherry-cask. Duftprofilen har et strejf af røg og krydrede noter, som på mange måder bliver indfriet ved første smagning.

Selve smagsprofilen er ret interessant, da den i sig selv er en meget ‘øjebliks-smagsoplevelse’, som smider alt sin smag og kraft på én gang, hvorefter eftersmagen er mildere end ved den gængse whisky. Hele smagsgalleriet bliver smidt på samme tid, hvor man ved første mundfuld bliver overskyllet af en blød sødme fra sherryfadet, et strejf af røg og ikke mindst en fin balanceret spritfaktor. Den åbner sig lidt mere op ved at stå i glasset og ilte, men udover det bærer smagsoplevelsen præg af momentvis nydelse, hvor eftersmagen ikke tilbyder det store.

Det gør, at Nimbus No. 4 har en sagte smagsprofil med interessante variationer i måden, hvorpå whiskyen kan nydes - den er efter min optik helt igennem ideel som en introduktionswhisky for folk, som ønsker at lære at drikke den ædle spiritus. Den er afstemt, blid og ikke mindst en god måde at påpege mulighederne i smagsprofilerne - uden at torpedere en nybegynder med tung røg, voldsom sødme eller spritniveauer a la Cask Strength, som måske ville skræmme folk væk.

ANNONCE

Du kan følge med i udviklingen her:

Trolden Bryghus

Hjemmeside

Facebook

Nimbus No. 4

Styrke: 46 %

Antal flasker: 294

Pris: 595 kroner (udsolgt)

Del

Seneste nyt