Connery

Tre nye højttalere fra Harman Kardon markerer deres 70-års jubilæum

Det transparente design lever videre hos højttalermærket

Harman Kardon har netop annonceret lanceringen af tre nye højttalere i forbindelse med fejringen af deres 70-års jubilæum. Harman Kardon Aura Studio 4, Go + Play 3 og Luna er de nyeste tilføjelser til deres ikoniske serie af kvalitetshøjttalere.

Harman Kardon Aura Studio 4 - Tre nye højttalere fra Harman Kardon markerer deres 70-års jubilæum Harman Kardon Aura Studio 4

Harman Kardon Aura Studio 4 er den naturlige udvikling i deres ikoniske Aura Studio-serie. Med en unik, moderne designoplevelse, inspirerer denne Bluetooth-højttaler sanserne, mens den (forhåbentlig) leverer fremragende lydkvalitet. Aura Studio 4 tilbyder en kraftfuld nedadrettet 5,2" subwoofer og et 6-højttalersystem, der giver et bredt lydbillede og uforlignelig ydelse. Produktet er delvist fremstillet af genbrugsmaterialer og vil være tilgængelig fra den 15. september til en pris af €329,99 på harmankardon.com.

ANNONCE
Harman Kardon Go + Play 3 - Tre nye højttalere fra Harman Kardon markerer deres 70-års jubilæum Harman Kardon Go + Play 3

Den bærbare højttaler, Harman Kardon Go + Play 3, repræsenterer ifølge HK en perfekt kombination af førsteklasses håndværk og udsøgt lydkvalitet. Den leverer dynamisk lyd takket være trevejs-stereo-drivere, der inkluderer en ny nedadrettet subwoofer. Med op til otte timers batterilevetid, kan Go + Play 3 let flyttes rundt i hjemmet, hvilket gør det til en ideel højttaler til musik, podcasts og konferenceopkald. Den vil være tilgængelig fra den 15. september 2023 på harmankardon.com til €349,99.

ANNONCE
Harman Kardon Luna - Tre nye højttalere fra Harman Kardon markerer deres 70-års jubilæum Harman Kardon Luna

Sidst og rent faktisk mindst, introducerer Harman Kardon den bærbare Bluetooth-højttaler, Harman Kardon Luna. Luna er designet til at levere Harman Kardons signaturlyd i en stilfuld og minimalistisk silhuet. Med op til 12 timers batterilevetid og IP67 støv- og vandtæthed, er Luna den perfekte følgesvend til en hel dag. Luna vil være tilgængelig i grå og sort fra den 15. september på harmankardon.com til €179,99.

De tre nye højttalere blev præsenteret under Harman Kardons 70-års jubilæumsfejring ved Montreux Jazz Festival. Alle priser er i euro, og danske priser er endnu ikke bekræftet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce