Film
Traileren til James Gunns Superman er landet – nu med en ny (men bekendt) mand i kappen
Se den episke første trailer til James Gunns Superman
Den første trailer til James Gunns Superman: Legacy er netop udkommet, og den markerer starten på en ny æra for DC-universet.
Traileren giver et første kig på David Corenswet som Superman – en casting, der har skabt stor interesse, da han bærer en bemærkelsesværdig lighed med Henry Cavill, som tidligere bar den ikoniske kappe.
Traileren er en vigtig milepæl for DC’s fremtid, men det er svært at ignorere elefanten i rummet: Hvad skete der med Henry Cavill? Den tidligere Superman blev pludselig droppet, selv efter at have optrådt i en end-credit scene i Black Adam. Fans forventede dengang, at det var starten på hans store comeback i rollen som Superman.
Men kort efter annoncerede James Gunn, at Cavill ikke længere ville spille karakteren. Beslutningen blev forklaret med et ønske om at fokusere på en yngre version af Superman. Hele forløbet, og hvorfor Cavill blev droppet, kan du læse om her: DC-direktør forklarer en gang for alle, hvorfor Henry Cavill ikke er Superman længere.
En ny Superman, der ligner den gamle
Selvom Cavill ikke længere er med, har Gunn valgt David Corenswet, der slående minder om sin forgænger. Traileren viser en Superman, der kæmper med balancen mellem sit menneskelige liv som Clark Kent og sit ansvar som superhelt. Corenswet ser ud til at levere en yngre og mere jordnær version af karakteren, som Gunn har udtalt var hans mål for filmen.
Traileren er kommet med en del overraskelser Supermans hund Krypto er med, Hawkgirl er med, et væld af fjender og venner vi ikke har set før er med – og selvfølgelig er Lex Luthor også med.
Læs også:
Superman: Legacy har premiere i 2025
Superman får biografperemiere den 11. juli 2025. Spørgsmålet er, om Gunns vision kan leve op til vores store forventninger – især efter Henry Cavills afsked.
Læs også: