Traileren til den post-apokalyptiske film 'The Creator' er landet
Godzilla- og Star Wars-instruktør Gareth Edwards udforsker bekymringerne om AI
The Creator er en post-apokalyptisk Sci-Fi film, der for en gangs skyld ikke er en del af et franchise eller en filmserie, med et spændende præmis, der går på klingen af de aktuelle bekymringer om kunstig intelligens.. I filmens seneste trailer, får vi en dramatisk forsmag på det dystopiske univers, som er skabt af manden bag det vellykkede reboot af Godzilla og den kritikerroste Star Wars-film Rogue One.
Traileren giver et indblik i filmens postapokalyptiske konflikt mellem mennesker og kunstig intelligens.
John David Washington, som tidligere har brillieret i film som Tenet og BlacKkKlansman, er filmens omdrejningspunkt. Han spiller den tidligere specialstyrkesoldat Joshua, som er plaget af sin kones forsvinden og hans nye ansvar for at eliminere en AI-pige ved navn Alphie; en mystisk skabelse, der potentielt kan bringe krigen mellem mennesker og teknologi til en ende.
Madeleine Yuna Voyles debutterer som Alphie, mens Ken Watanabe spiller en AI-humanoid ved navn Harun. Filmen har desuden et imponerende birollecast, der inkluderer Oscar-vinder Allison Janney, Ralph Ineson, Leanna Chea og Michael Esper.
Instruktør Gareth Edwards er kendt for at blande visuelt imponerende produktionsdesign med storslåede special effects, og det ser ud til også at være tilfældet med 'The Creator'.
'The Creator' får premiere i danske biografer den 28. september 2023.