Med afsløringen af den nye Star Wars trailer i sidste uge, er det svært at få Star Wars fans mere op at køre, men så alligevel.
Game Traileren for det kommende EA spil: Star Wars Battlefront, ser absolut fantastisk ud.
Traileren blev afsløret på Star Wars konventionen i Anaheim, og alt hvad der ses i traileren, er rent faktisk genereret med spillets grafikmotor.
Jeg har ikke været så fortrøstningsfuld over et filmspil, nærmest nogensinde. Men hvad siger du? Kunne det blive interessant?
Star Wars: Battlefront Reveal
Fra pressemeddelelsen:
Star Wars Battlefront giver fans mulighed for selv at opleve mange af de berømte øjeblikke og kampe – lige fra at skyde med blasters, flyve ture på speeder bikes og i snow speeders, til at styre AT-AT'ere og TIE-fighters samt Tusindårsfalken. Kampene vil finde sted på nogle af de mest ikoniske planeter i Star Wars-universet, inklusive Endor, Hoth, Tatooine og den hidtil uudforskede planet Sullust. Spillerne får muligheden for at påtage sig rollerne som nogle af de mest kendte figurer fra Star Wars-universet, inklusive Darth Vader og Boba Fett. Star Wars Battlefront vil indeholde en lang række spiltyper, der er skræddersyet til forskellige former for kamp – fra store konkurrencebaserede slag for 40 personer i multiplayer til specialdesignede missioner, der kan spilles alene, med en ven via delt skærm eller i samarbejde online.
Fans, der forudbestiller Star Wars Battlefront, får muligheden for at være blandt de første spillere, der kan opleve slaget om Jakku* – det skæbnesvangre øjeblik, hvor den nye republik angriber en af imperiets baser på en fjern ørkenplanet i Outer Rim. Missionen udspiller sig efter oprørernes sejr ved slaget om Endor, og spillerne vil opleve de begivenheder, der skabte det enorme, hærgede landskab på Jakku, der optræder i Star Wars™: The Force Awakens™. Spillere, der forudbestiller Star Wars Battlefront, kan deltage i kampen en uge tidligere fra 1. december 2015. Alle andre spillere får adgang til det gratis indhold den 8. december 2015.
Star Wars Battlefront udkommer i USA den 17. november og fra den 19. november i Europa til PlayStation®4-computerunderholdningssystemet, Xbox One™, det komplette spil- og underholdningssystem fra Microsoft, samt til Origin™ på pc.