Connery

Trailer til Rick & Morty sæson 7 afslører de nye stemmer bag Morty og Rick

Nye stemmer, nye eventyr.

Justin Roiland blev tidligere på året droppet af Adult Swim, da han blev anklaget for hustruvold - anklager, som senere blev droppet på grund af manglende bevismateriale.

Men selvom han blev frifundet i sagen, har han ikke fundet tilbage i folden hos Rick & Morty - og det er altså noget af en afskrivning, når man tænker på, at han foruden en kavalkade af mindre karakterer også lægger stemme til BÅDE Rick og Morty.

Ikke desto mindre er syvende sæson på vej med nye stemmer - og den nye trailer løfter for første sløret for, hvordan det kommer til at lyde.

Fungerer det? Overraskende ens med de originale stemmer - måske lidt AI indover? Hvem ved..

Traileren viser også lidt af, hvad vi kan forvente i den nye sæson af gakkede hændelser - dog uden de store detaljer om, hvad hoved-arken vil være.

Vi snakker alt fra hjemsøgte smykker til robotspøgelser.

Sæson 7 får premiere på Adult Swim d. 15. oktober og HBO Max d. 16. oktober - hvornår den får premiere på danske streaming-platforme vides endnu ikke.

Tjek traileren ud herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce